De sidste muligheder

brevkassespørgsmål

De sidste muligheder

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Kære Brevkasse. Jeg er en 13 årig pige med spiseforstyrrelse og Aspergers Syndrom (Autisme) Jeg er lige begyndt i et forløb i et ressource center for jeg skal lære at leve med Autisme og fo forståelse osv. Men jeg føler bare ikke at det vill hjælpe på noget, og specielt ikke min spisning som jeg føler lige pt. er noget der fylder mere end Autismen. Jeg ved godt at man skal give ting en chance, men for at være bund ærlig så har jeg lidt på forhånd givet det op. Men samtidig ved jeg godt hvad alternativerne er, da dette (altså ressouce centeret) er en af de sidste muligheder. Alternativet er en længere indlæggelse (på en afdeling for spiseforsyrrede), anbringelse (behandlinsghjem, opholdssted) eller noget andet som højest sandsynligt ikke noget hjemme, da dette er en af "de sidste skud i bøssen" Selvom min mor elsker mig højt, så har jeg ærligt fået forklaret alternativerne af hende som er overstående, da det i værste fald kunne være konsekvensen. Og det vil jeg ikke :( Jeg har været indlagt før, dog ikke så længe da jeg var på en lukket akutafdeling. Og jeg har heller ikke lyst til at være anbragt udenfor hjemmet. Jeg er i forvejen adoptiv barn, og det ligger nok selvom at jeg ikke mærke det umildbart. så dybt i mig at jeg ikke ville kunne bære, det der med at blive "opgivet" endnu en gang....Tanken ved enten indlæggelse eller anbringelse gør mig så ked af det og jeg ville slet ikke kunne rumme det, hvis det skete! Jeg har også en pony jeg elsker meget højt og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden den. 

Men jeg har et eller andet sted, som skrevet har jeg lidt givet op på forhånd. Desuden føler jeg ikke nødvendigvis at jeg svinger helt med den person jeg har fået tildelt på centeret, men jeg ved sgu ikke (undskylder mit sprog) rigtigt om jeg svinger med hende eller ej, eller fordi jeg måske er lidt opgivende på forhånd. Men jeg ved hvad alternativerne er: Indlæggelse, anbringelse, andet.... Og det VIL jeg ikke :(

Jeg føler mig lidt lost nu?

 

 

Svar: 

Hej med dig!

Det lyder til, at du har rigtig meget om ørene. Jeg synes det er rigtig sejt af dig, at du skriver ind med dine tanker. Jeg kan godt forstå du føler dig lost, fordi du ikke føler du har nogle alternativer ud over dem du slet ikke vil.

Det lyder til, at ressourcecenteret er din sidste mulighed hvis du skal undgå indlæggelse eller anbringelse. Jeg kan godt forstå du gerne vil undgå at komme væk hjemmefra, det er en skræmmende tanke. Du skriver i dit brev, at du ikke kan rumme hvis du skulle indlægges og at det vil du ikke, men fordi at du har givet op på forhånd så giver du det ikke rigtig en chance. Og som du selv skriver kan det også være derfor at du ikke føler du svinger med din kontaktperson. Det kan være rigtig svært at gå ind til noget med et positivt sind og en forventning om at det kan hjælpe hvis man har givet op på forhånd. Og det kan også være rigtig svært at lave om på, at man har det opgivende overfor noget. Jeg kan derfor sagtens forstå at du føler dig lidt lost og frustreret i den situation du er i lige nu.

Sådan som jeg forstår dit brev, så synes du det er svært at være på ressourcecentret fordi det primært er din autisme, der bliver taget hånd om og ikke så meget din spiseforstyrrelse, men at du faktisk synes det er spiseforstyrrelsen, der fylder mest lige nu. Det kan jeg godt forstå du synes er svært! En spiseforstyrrelse har det med at fylde rigtig meget og faktisk så meget, at man kan have svært ved at håndtere andre ting. Jeg tænker på om det er noget du har snakket med dem på ressourcecentret om? Måske ved de ikke at det er sådan du har det? Jeg synes i hvert fald det er vigtigt, at du får snakket med dem om dine tanker. Det gør ikke noget at sige tingene som de er, på en god måde. Det kan være det kan gøre samarbejdet meget bedre og du måske kan få mere ud af det på den måde? Jeg ved godt at det kan være svært, men det lyder til at det er noget der fylder hos dig og derfor er det vigtigt og relevant. Måske kan du snakke med din mor om det og få hende til at hjælpe dig med at få det sagt til dem? Det kan være rart at have en ved siden af til at støtte en og hjælpe en med det, der er svært at snakke om. Og jeg ved at du kan snakke om det, for du har allerede vist mig, at du er rigtig god til at sætte ord på dine tanker og følelser ved at skrive det her brev til cyberhus.

Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du elsker din mor og at du har en pony som du holder rigtig meget af. Det kan være en god motivation for at gøre dit allerbedste for at få det til at fungere og for at undgå en længerevarende indlæggelse eller anbringelse. Nogle gange når man ikke føler man selv kan klare det eller ikke er motiveret for at gøre det for sig selv, så kan det hjælpe, at der er andre man kan gøre det for. Det kan nogle gange være nemmere at gøre noget for andre end for sig selv. Dette betyder ikke, at det ikke er en rigtig god ting at gøre for dig selv, men hvis der skal et lille skub til, så kan det hjælpe at man gør det for andre.

For mig lyder det til at du inderst inde godt ved, at ressourcecentret er en hjælp for dig til at få det bedre. Jeg kan høre på dig at du godt ved, at du burde give det en chance, men at du har givet op. Måske er det fordi behandlingstilbud ikke har hjulpet dig før eller måske fordi du har en dårlig mavefornemmelse? Det ved kun du. Men inderst inde tror jeg faktisk en lille del af dig godt ved, at du bliver nødt til at give det en chance. Det kan som sagt være rigtig svært at ændre opfattelse, men måske kan det at snakke med dem om dine tanker og bekymringer hjælpe og måske kan det at du har din mor og din pony i baghovedet være med til at motivere og hjæpe dig igennem? Det er i hvert fald noget du kan prøve og se om kan ændre din tilgang til det?

Hvis du har brug for at snakke med nogle, der ikke er din mor eller dem ude fra ressourcecentret, så har Cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om de ting, der fylder meget hos en. Det kunne måske være en hjælp for dig? Du kan finde vores chat her.

Jeg håber at det var et svar du kunne bruge og jeg vil ønske dig alt det bedste! 

De bedste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program