Dømmende familie.
brevkassespørgsmål
Dømmende familie.
Kære brevkasse! :)
Jeg skriver fordi jeg har et problem, som går mig meget på, og jeg håber i kan give mig nogle råd med på vejen. :)
Jeg er den yngste i en stor familie, og det er derfor lidt sværere for mine forældre og søskende at acceptere, at jeg er blevet voksen. Det er vel meget naturligt at de vil passe ekstra godt på den yngste, men jeg synes ikke det er helt fair i længden.
Jeg er den eneste af mine 4 søskende, som aldrig har haft en rigtig kæreste, og jeg er som i nok kan se 20 år. Jeg føler ikke at det haster, men jeg kunne godt tænke mig at møde nogle nye mennesker og måske prøve at date lidt.
Jeg har derfor mødt nogle fyre gennem det seneste års tid, som jeg har introduceret for min familie, som forresten alle selv enten dater en del eller har faste kærester. Men hver gang jeg viser min familie en fyr, bliver de vrede og kan hverken bakke op om mit nye bekendtskab eller acceptere det. De kritiserer altid noget ved de fyre, jeg har prøvet at introducere dem for, og fortæller mig "ham skal du ikke være sammen med!" Enten er de vrede over at fyren har tatoveringer, at han er for gammel (måske 5-7 år ældre end mig), at han har de forkerte politiske holdninger, at han går klædt på en bestemt måde eller at han ikke er dansker osv... Der er altid noget galt. Og nu skulle man nok tænke "det er en meget konservativ og en anelse racistisk familie" men det er det ikke engang. Min familie går netop ind for socialisme og "alle har ret til at være her" og "alle er lige og alle skal ha' en chance". Men deres virkelige holdninger under overfladen stemmer bare ikke overens med hvad de udgiver sig for at være... Jeg er virkelig træt af, at de altid dømmer og jeg ville ønske at jeg bare kunne være ligeglad og tænke "det her er mit liv, jeg gør hvad jeg vil". Men jeg vil heller ikke skuffe min familie. Jeg vil have, at de skal kunne lide min potientielle kommende kæreste. Ellers ville det jo også være synd for ham!
Det gælder forresten også mine veninder. De skal helst også være danske, jævnaldrende og heller ikke skille sig ud i deres tøjstil.
Hver gang min familie har dømt, siger jeg til dem, at det gør mig ked af det, og at det ikke er retfærdigt. De virker forstående og undskylder i øjeblikket men gentager, næste gang jeg prøver...
Hvordan kan jeg få min familie til at indse, at de er dobbeltmoralske? At de går imod deres egne principper, på samme tid med at de ødelægger tingene for mig, ved at forhindre mig i at leve mit liv som jeg vil?
Jeg har overvejet at lægge sandheden ud på Facebook, så alle kan se det. Eventuelt offentliggøre nogle af de hånende beskeder som min meget "socialistiske" og politisk engagerede familie har skrevet privat til mig, som handler om fyre, jeg har mødt. Eller at lave skjult kamera over en episode, hvor jeg viser dem en ny ven, som ikke lige er deres kop te. Men jeg tænker også, at det ville være ondt af mig at udstille min familie på den måde. Alt for ondt og en anelse hævnagtigt. Men det sårer mig virkeligt. Både at de ikke er som de udgiver sig for at være, og at de det ene sekund kan dele en "alle mennesker er lige"-artikel på Facebook og det andet sekund dømme mine nye venner. Men selvfølgelig også at jeg ikke kan få lov til at leve mit liv.
Hvad skal jeg gøre?! :(
Knus og kram,
M.
Svar:
Kære M
Dejligt at du skriver herind. Jeg vil rigtig gerne give dig et råd med på vejen!
Jeg kan godt forstå, at det går dig meget på med din familie, og at du har et ønske om, at din familie kan lide din potentielle kommende kæreste, og at det derfor er svært at være ligeglad. Det kan være utroligt hårdt at opleve, at ens familie ikke respekterer og støtter op omkring de valg, man tager. Især når det kommer til vigtige ting her i livet, som valg af kæreste.
Jeg kan også godt forstå, at du oplever det som svært, at din familie ikke vil acceptere, at du er blevet voksen. Som den yngste kan man måske nemt blive låst fast i en rolle som den "lille" - også selvom man er voksen. Her tænker jeg også, at det kan kræve en indsats fra din famile at få en øget bevidsthed omkring, at du er voksen og kan tage dine egne valg - og derfor skal behandles derefter. Jeg tænker, at det i mange familier, kan være rigtig godt at italesætte de roller, vi måske mere eller mindre ubevidst fastholder hinanden i - især hvis det er en rolle, vi ikke har lyst til at have.
Det er rigtig godt, at du har taget en snak med din familie om, at det gør dig ked af det, at de ikke kan acceptere de fyre, du har med hjem. Og jeg kan godt forstå, at du overvejer forskellige muligheder for, hvordan du kan trænge igennem til din familie. Men som du også selv siger, så tænker jeg heller ikke, at det vil være gavnligt at udstille din familie - hverken på facebook eller via skjult kamera. Har du snakket med dem omkring, at du oplever, at de giver udtryk for nogen bestemte værdier, som du ikke oplever gør sig gældende i praksis? Både overfor dine venner, men også overfor de fyre, du har med hjem? Jeg tænker, at grunden til at de reagerer, som de gør, kan være, at de forsøger at beskytte dig, og måske føler at de ved, hvad (eller hvem) der er bedst for dig. Det kan du måske også spørge ind til, om det er derfor? Og sige til dem at du har brug for, at de støtter dig og har tillid til, at du selv kan træffe de rigtige valg - og at det betyder noget for dig, at de tager godt imod en potentiel ny kæreste og dine venner.
Du er rigtig god til at udtrykke dig på skrift og beskrive, hvad du tænker og føler. Så du kunne også overveje at skrive et brev til dem, hvor du fortæller noget af det, du har skrevet til mig. Her kan du måske i første omgang bare skrive et brev til dine forældre. Nogen gange kan det være lettere at skrive det ned, man gerne vil sige, så man er sikker på, at man får sagt det, man vil. Og at man får sagt det på en god måde. Her vil dine forældre måske også i højere grad have tid og mulighed til at fordøje og reflektere over det efterfølgende. Og så kan I evt. tage en snak bagefter med afsæt i dit brev. Hvad tænker du om det?
Jeg håber, at du og din familie får en rigtig god snak omkring det - og at du vil opleve, at det snart bliver nemmere at have venner og potentielle kærester med hjemme. Du er iøvrigt altid meget velkommen til at skrive til os igen, enten her eller i vores 1-1 chat.
De bedste hilsener,
Pernille
Relateret indhold
Angsten sidder så dybt :/
Heij.. Ehm.. ja mit problem er at jeg lider af angst for fremlæggelser :S Jeg er 16, og jeg er på efterskole og går i 10. klasse. og her denne uge er vi igang med at lave OSO opgave. jeg har været syg de sidste 2 uger, pga jeg er så angst for fremlæggelsen af OSO som sker på mandag. bare det at...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Jamen hvorfor tror I det?
Hej alle sammen, Min mor, min mors kærste, min mormor, min moster, stort set hele familien, skolen og mine kontaktpersoner er bange for, jeg har en spiseforstyrrelse. Hvorfor spørger jeg mig selv.. Jeg er veganer, hvilket vil sige, at jeg ikke spiser kød, mejeriprodukter, noget med...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Jeg er bange!!!
Hej..
Forleden dag da jeg var ude og handle med min mor i Inspiration begyndte de der alarmer at hyle da jeg gik igennem..
Jeg var meget overrasket for vi havde lige betalt vores varer, så jeg tænkte at det bare var en fejl, men det var det ikke..
Damen der lige havde...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
