Dårligt selvværd og ensomhed.

brevkassespørgsmål

Dårligt selvværd og ensomhed.

Jeg har det ikke godt med mig selv. For ca 1½ år siden gik jeg på efterskole. Der fik jeg en kæreste som jeg elskede virkelig højt selvom han tit ikke snakkede så pænt til mig, så elskede jeg ham alligevel af hele mit hjerte. En af de piger jeg boede på værelse med, som jeg betragtede som min bedste veninde, hende sagde jeg alt til. På et tidspunkt var jeg rigtig ked af det og græd mig selv i søvn næsten hver nat. Jeg snakkede med min veninde og hun mente at det nok bare var en vinterdepression (hun har selv haft en depression) Jeg fortalte hende hvordan jeg havde det og at jeg var ked af den måde min kæreste snakkede til mig på og den måde han behandlede mig på. Hun sagde at jeg altid kunne snakke med hende og hun ville være der 100% for mig. Jeg fik det værre og værre hver dag og en dag da jeg havde det allerværst, gik jeg ud på badeværelset om natten, jeg tog et barberblad med og begyndte at græde og skære i mig selv op af armen. Jeg blev ved indtil jeg havde så ondt på armen at jeg ikke kunne mere. Jeg virklede toiletpapir rundt om armen og lagde mig til at sove. Næste dag da jeg vågnede kunne min bedste veninde se at der var blodigt papir på mit arm og hun spurgte mig hvad jeg havde lavet og jeg fortalte hende at jeg havde skåret i mig selv. Hun gav mig plaster på og sagde at jeg skulle prøve at skjule det hvis jeg ikke havde lyst til folks spørgsmål. Det gjorde jeg så. Flere dage fik jeg det skidt og skar i mig selv flere og flere gange. Så pludselig en dag finder jeg ud af at min bedste veninde har været mig utro med min kæreste og jeg gik helt ned i et sort hul.. Jeg græd og skar i mig selv mere end før og kunne ikke andet end at ligge i min seng døgnet rundt. Jeg gik ikke til timerne og lå bare og græd og skær i mig selv. Jeg var hjemme fra efterskolen i 2 måneder og min liv gik bare mere og mere ned af bakken. Jeg fik afvide af min læge at jeg havde en depression. Jeg snakkede med en ungdomspsykolog og det hjalp ikke så meget da det kun var få gange. I de to måneder hvor jeg var væk fra efterskolen, var der ingen af mine venner eller veninder der kontaktede mig, så jeg blev mere og mere ked af det. Jeg følte et virkelig stort svigt fra min bedste veninde som jeg fortalte alt til og stolede på og så mine andre veninder og venner.

Nu her 1½ år senere har jeg det stadig rigtig svært. Jeg har ingen venner, for jeg er bange for at åbne for meget op og så blive såret igen, ligesom på efterskolen. Jeg har svært ved at vise hvem jeg er og har lidt en facade for ikke at blive ked af det igen. Hver dag når jeg kommer hjem fra skole ser jeg tv eller laver lektier, ville ønske jeg havde nogle venner jeg kunne være sammen med så jeg ikke var så ensom. Når jeg kommer hjem fra skole trøstespiser jeg altid. Trøstespiser når jeg er ensom og ked af det istedet for at skære i mig selv.

jeg vil gerne spørge om noget:

- Burde jeg snakke med en psykolog?

- kan jeg selv løse det hele og få det psykisk bedre?

- Hvad er dit bedste råd til at jeg kan blive glad?

- Hvad er det bedste råd til at få venner?

Svar:

Kære pige

Det lyder godt nok til at være nogle svære og triste oplevelser, du har haft med kærligheden og venskaber. At have en kæreste der ikke behandler én pænt er bestemt ikke rart, og ikke godt for ens selvværd at være i, men at han så er utro med din bedste veninde - det ville gøre de fleste dybt chokerede, deprimerede og vrede. Hvordan skal man turde stole på en veninde igen? Eller en kæreste? Jeg kan sagtens forstå, du er deprimeret over det, og det lyder ikke til, at du har fået den hjælp, du har brug for. Det lyder for mig, som om du er blevet sluppet af psykologen, lægen og de voksne for hurtigt, sådan så du går nu og stadig er deprimeret, ikke tør åbne dig igen og føler dig ensom.

At skære i sig selv og trøstespise er en måde at reagere på, som nogle bruger til at håndtere svære følelser. Men det er ofte reaktioner, der ikke som sådan løser problemerne, men kun kan dulme dem og gøre det lettere at være dig lige nu og her. Bagefter er det ikke så rart at have skåret i sig selv eller have trøstespist, og det dækker over andre ting, du har behov for, som kunne hjælpe dig på længere sigt. Fx at være sammen med andre mennesker og kunne dele sorger og bekymringer. Det er vigtigt, du får hjælp, så du kan få nye, konstruktive reaktioner til at håndtere de svære følelser, sådan så du faktisk kommer videre i din proces og får det bedre.

Livet kan blive meget bedre og sjovere end det du beskriver, og du kan gøre noget selv, men jeg tænker, at der skal noget hjælp og støtte til fra voksne. Det er rigtig godt, at du skriver ind, der gør du nemlig noget aktivt selv og tager ansvar for dit liv. Det er modigt, og jeg fornemmer ud fra især dine spørgsmål til sidst, at du er parat til handling og ændringer i dit liv. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.

Først og fremmest tænker jeg, at du skal tale med nogen om, hvordan du har det. Du er nødt til at åbne op og inddrage nogen i, hvordan du går og har det. Som jeg ser det, er der forskellige muligheder for, hvem det kunne være.

Du bringer selv emnet psykolog op og fortæller du har gået få gange til en psykolog tidligere. Jeg tænker, det bestemt kunne være en god mulighed igen, da en psykolog ofte kan hjælpe til at komme igennem de svære følelser, håndtere dem og komme videre.

Det kunne også være dine forældre - hvor er de henne i alt det her? Kan du tale med dem om det og bede dem om hjælp?

Du kunne også henvende dig til en lærer eller pædagog. Hvis det er svært at sige, kunne du fx lægge et brev til dem i deres dueslag. Jeg kan jo se, du er god til at formulere dig på skrift, omkring hvordan du har de. Så kunne de hjælpe dig videre.

Du kunne henvende dig til din læge og igen bede om henvisning til en psykolog. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og forstået af psykologen. Husk at det er dig, der skal have noget ud af det her og kemien skal være god imellem jer. Du har brug for det trygge rum, til at arbejde med de svære ting.

Der er også den mulighed at benytte chatten anonymt her på Cyberhus, hvor der sidder voksne, der også er klar til at snakke og hjælpe.

Du er en person med værdi og du fortjener at være sammen med mennesker, der behandler dig godt. Men det betyder, du skal turde åbne op igen og lukke nogen ind. Vise dig selv lidt igen. Du er nødt til at turde åbne lidt op for at få venner, men det er ok at se folk lidt an først. Der findes masser af dejlige mennesker derude, som du kan have det rart sammen med. Det er utrolig vigtigt, at du laver ting i dit liv som gør dig glad og er sammen med mennesker, du kan lide. Er der fx noget du er særlig god til? eller noget du rigtig godt kan lide eller har interesse for? Mennesker mødes ofte og kommer i kontakt gennem noget de kan lide.

Jeg håber virkelig, du får mod på at lukke nogle mennesker ind i dit liv igen, så du kan opleve gode, tætte venskaber der varer ved, og møder søde fyre, du kan stole på og som vil behandle dig godt. Du er desværre startet med nogle rigtig dårlige, skræmmende oplevelser omkring kærlighed og venskab, men du er på rette vej og har taget initiativ til at komme videre. og det skal nok blive bedre. Du har nu brug for mange gode oplevelser, der kan give glæde og opveje de dårlige. Som de fleste af os har erfaret, kan de problemer vi møder gøre os stærkere og give en utrolig stor glæde for livet, når man er kommet igennem.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

Mange hilsner

Louise.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål