Hej med dig.

Det lyder til at være hårdt for dig for tiden, fordi du kæmper med en dårlig selvtillid, som giver dig en masse problemer. At have det godt med andre, med sin skole og med hele sin tilværelse starter tit ved, at man har det godt med sig selv, så jeg forstår godt, du er ked af, at du er blevet usikker på dig selv, efter du havde en hård periode for 2-3 år siden. Ens selvtillid kan gå op og ned gennem livet, som du også har oplevet. Det er ikke altid, man kan klare at genvinde sin gode selvtillid alene, da det kan være noget, man behøver hjælp til. Derfor er det rigtig fint, du har skrevet herind for at få råd til, hvordan du bryder ud af det mønster, du er havnet i.

Jeg vil starte med at rose dig. Jeg synes, det er flot, at du skriver, at det var latterligt, at dine klassekammerater ikke gad dig, efter du begyndte at fokusere på håndbold. Jeg synes, det lyder som om, du har helt ret i, at det var dem, der var latterlige - og ikke dig. At tage et valg om at fokusere meget på sin sport er måske et valg, som gør, at man ikke har lige så meget tid til sine venner, som man havde tidligere. Det er et sejt valg, som kan være nødvendigt, hvis man gerne vil være rigtig dygtig til noget. Når man tager så store valg i livet, er det vigtigt, at ens nærmeste (venner og familie) støtter en i valget. Hvis man ikke oplever at blive bakket op om sin beslutning, kan man nemlig nemt blive ked af det over at have taget den og komme til at føle sig forkert over for dem, som tager afstand til en. Bliver man først ked af det over et valg, kommer det meget nemt til at smitte af på, hvordan man klarer sig, så måske har du også oplevet, at deres manglende støtte har påvirket dit håndboldspil på en negativ måde? Uanset om man er i stand til at tænke, at det er dem, der er lattelige, eller om man kommer til at give sig selv skylden, er det helt naturligt, at man bliver ked af det, usikker og mister sin selvtillid, når nogen tager afstand fra en.

Jeg vil også rose dig for, at det virker som om, du har talt med dine forældre om det hele. Bliv endelig ved med at inddrage dem i, hvordan du har det. Som jeg nævnte før, er støtten fra ens nærmeste rigtig vigtig, når man har det svært, så jeg håber, du har kunnet og fortsat kan finde støtte i dine forældre. De fleste forældre vil gå gennem ild og vand for deres børn, men som barn er man også nødt til at hjælpe sine forældre, så de kan hjælpe en ved at være ærlig og fortælle alt om, hvordan man har det. Jeg fornemmer, at du taler godt med dine forældre, men hvis jeg tager fejl, synes jeg, det er vigtigt, du alligevel forsøger at få fortalt dem, hvordan du har det. Det er ikke altid helt nemt at sige sådan noget ansigt til ansigt, så måske kan du i stedet vise dem det brev, du har skrevet herind eller skrive et nyt specifikt til dem. Hvis du bedre kan forestille dig at sige det til en anden voksen, er det også fint. Det vigtige er bare, at der er nogen, som ved, hvad du kæmper med, så de bedst muligt kan støtte dig og hjælpe dig igennem. Det er hårdt at gå med store, svære tanker alene, og derfor er det rigtig vigtigt, du får fortalt om dem til nogen, du stoler på, så dine problemer ikke hober sig endnu mere op.

Du spørger til, hvad du kan gøre for at få bedre selvtillid, turde stå frem og prøve noget nyt. Jeg har nogle forslag, som jeg har delt op i punkter for at gøre det overskueligt for dig:

1. Jeg fornemmer, at du gerne vil vende tilbage til dengang, hvor du var mere udadvendt. Jeg vil derfor råde dig til at tænke over, hvad det var, der var anderledes dengang, som gjorde, at du turde mere og havde det bedre med dig selv. Hvis du kan finde frem til, hvad der adskiller i dag fra dengang, vil du måske lettere kunne se, hvad du kan ændre for at få det på samme måde igen. Det kan både være, at du tænkte på en anden måde, havde en større vennekreds, havde andre vaner, sov bedre om natten og spiste flere rigtige måltider. Det kan sådan set være selv de allermindste ting, som har betydning for, at tingene har ændret sig. Hvis du får skrevet tingene ned, kan du måske vise dem til din mor, og så kan I sammen snakke om, om der er nogen af tingene, som du kan bringe ind i din hverdag igen. Husk på, at tingene ikke ændrer sig fra dag til dag, men at det kan tage tid. Vær derfor tålmodig, hvis du begynder at indføre nogle af tingene igen og forvent ikke at få det bedre lige med det samme, men måske over tid.

2. Jeg kommer til at tænke på, om du måske har nogle venner fra håndbold, som har oplevet noget af det samme som dig. Fordi I har samme interesse, er der chance for, at I står lidt det samme sted. Måske kan det hjælpe dig at tale med nogle gode venner fra håndbold om, hvad du har oplevet og høre dem, om de kan genkende det. Det kan være, de har nogle idéer til, hvordan man tackler det. Det kan også være, de kan være der endnu mere for dig, hvis de ved, hvordan du går og har det, og at du ikke kan finde støtte i dine klassekammerater.

3. Jeg synes, det lyder som om, det kunne være en idé at fortælle en lærer om det, du oplever. Du kan fortælle din lærer, hvordan resten af klassen har reageret, og så kan I måske sammen tage en snak med dem om, at det ikke er fair, at de har droppet dig pga. håndbold. Du kan også bede en af dine forældre tage kontakt til din lærer, hvis du ikke bryder dig om at gøre det selv.

4. Ift. dit problem med at tale foran flere personer, synes jeg, det lyder som om, det bunder i, at du ikke tror på dig selv. Du har førhen været udadvendt, så jeg tror ikke, at problemet ligger i, at du generelt har det svært med det sociale. Jeg synes derfor, det lyder som om, du skal arbejde med at få tiltro til, at du siger noget brugbart, har noget at byde på og tro på, at de andre lytter til dig, fordi de kan lide dig og synes, du er interessant. Måske skal du prøve at tvinge dig selv til at skrive alle de ting op ved dig selv, som er gode. Måske er du en trofast ven, dygtig i skolen og til din sport, altid hjælpsom og måske også med en god udstrålig. Ved at få skrevet sådan nogle ting ned, kan det være, det går op for dig, at du ikke har grund til at være usikker på dig selv. Du kan også bede nogen, du holder af om at lave en liste over ting, de kan lide ved netop dig. Tit er det rigtig sjovt og meget rørende at lave sådan nogle lister om hinanden, og det kan endda være med til at gøre et godt venskab endnu bedre.

Mit vigtigste råd til dig er, at du skal fortælle ærligt om, hvordan du har det og tillade folk at hjælpe dig. Hvis dit problem bliver større, og du går og er ked af det hver dag, synes jeg, du skal snakke med dine forældre om muligheden for at begynde hos en psykolog. Mange unge med selvtillidsproblemer får hjælp hos psykologer, og måske er det også det rigtige for dig? Du skal også vide, at du er mere end velkommen til at tage en snak med en rådgiver i chatten på Cyberhus.

Jeg håber, det lykkes dig at genvinde selvtilliden, så du igen kan være den uadvendte, glade pige, som du fortjener at være.

Kh. Matilde