rød i hovdet..

brevkassespørgsmål

rød i hovdet..

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

hejsa, jeg bliver hele tiden rød i hovedet, hvis jeg eks. skal læse noget højt, eller bare siger noget, mens alle lytter.. det har jeg det rigtig dårligt med, for jeg er en af de eneste i klassen der bliver det.. og der er mange der kommentere det hvis jeg bliver det.. og så bliver jeg faktisk rigtig ked af det.. har i et godt råd?

Svar: 

Hej med dig..

Det er bare super at du spørger om et råd, når du kan mærke at du bliver ked af det.

Først vil jeg gerne sige til dig, at det er helt normalt at man kan blive rød i hovedet når man skal sige noget og andre lytter. Grunden til at du bliver rød i hovedet er, at du måske bliver lidt nervøs og dit hjerte begynder at slå lidt hurtigere.

Det er der rigtig mange der oplever, og jeg tror de fleste har oplevet det på et eller andet tidspunkt..:)

Sommetider tror man også selv at man er helt vildt rød i hovedet, fordi det føles sådan. Men for det meste er det faktisk ikke så galt som man selv tror. Men det kan jo være ret irreterende når de andre siger det.

Du kan prøve at slappe så meget af som du kan og trække vejret helt ned i maven, når du skal sige noget. Men ellers er der ikke så meget du kan gøre ved det.

Men det bliver mindre og mindre jo ældre du bliver, fordi du vænner dig til det her med at skulle sige noget når andre lytter og så bliver du ikke så nervøs mere.

Det er ikke okay at de andre driller dig med det og hvis det sker igen, så synes jeg du skal snakke med dine forældre om det. Måske kunne det være rart for dig :)

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program