Kære du

Hvor er det bare flot at du spørger om hjælp, når du kan mærke at der er noget som ikke helt er som det burde være.

Når man skader sig selv/cutter så er det ofte fordi man har det rigtig svært og der er et eller andet indeni der gør ondt. Det kan man få lyst til at kontrollere på en eller anden måde og så finder man en strategi der kan hjælpe en med det. Nogle føler at de med selvskade flytter den indre smerte til en fysisk smerte, fordi det er nemmere at være i. Men det er bare sådan med selvskade at man kan blive afhængig af det og pludselig er det svært at stoppe igen. Det er måske det du oplever lige nu, hvor du gerne vil have hjælp til hvordan du kan stoppe.

Du skriver at du i det sidste år har haft det dårligt, men at du havde et par uger hvor du var glad og havde overskud. Jeg tænker på om du kunne prøve at finde ud af hvad der har gjort dig ked af det og hvad der gjorde dig glad. Har du en fornemmelse af hvad der gør at det har været svært at være dig det sidste år? Og har du tænkt over hvad der gjorde at du havde to uger hvor alt var dejligt? Skete der et eller andet nyt eller gjorde du noget anderledes end du plejer? Hvis du kan finde frem til både hvad der har gjort dig ked af det og glad, kan det være meget nemmere at forstå og nemmere at forklare andre om.

Man kan godt tænke at man vil holde sådan noget som det her for sig selv, både fordi det kan føles pinligt og fordi man ikke har lyst til at åbne op og blive ked af det. Men der er ingen der kan klare at gå rundt alene og være ked af det i så lang tid som du har gjort det. Gør man det bliver tankerne og de svære følelser endnu sværere og for hver dag der går gør det bare mere og mere ondt indeni. Jeg tænker derfor at det er rigtig vigtigt at du ikke holder det her for dig selv, men finder nogen du kan snakke med det. Kan du komme i tanke om en en voksen du er tryg ved, det kan vøre dine forældre, en lærer, en moster eller onkel eller en venindes mor. Det er lige meget hvem det, det vigtigste er nemlig at du begynder at tale om hvordan du har det, så du ikke skal være alene med det mere. Men de voksne du fortæller det til, kan også hjælpe dig videre, hvis det er det du får brug for. Det kan være at det ville være rart at snakke med en skolepsykolog eller en almindelig psykolog eller måske din læge?

Hvis det er for svært som det allerførste at snakke med en voksen du kender om det her, så findes der også en forening hvor du kan få anonym rådgivning om lige præcis det her med at skade sig selv. Jeg ved ikke om du allerede kender til Foreningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)? Det er er en forening der hjælper piger og drenge der skader sig selv gennem online rådgivning, gruppeforløb og individuelle forløb.

Derudover kender jeg til piger der har benyttet sig af noget der hedder The butterfly project. Det handler om at man tegner en sommerfugl der hvor man har skåret, opkalder den efter en man holder af og så må man ikke skære der, da sommerfuglen vil dø. Du kan læse mere om det her.

Jeg håber at du kunne bruge nogle af mine ideer og tanker, så du snart kan få den hjælp du fortjener. Det er ikke meningen at en pige på din alder skal gå og være ked af det i så lang tid. Held og lykke med at tage næste skridt mod at få det bedre.

Kærlig hilsen Marianne