Hej cyberhus

Jeg hat altid haft meget svært ved det med venner.. det er som om folk bare ikke gider mig, og føler ikke at nogen inviterer mig til noget.. Det er som regel mig der spørger om der skal laves noget efter skole, ellers bliver det ikke til noget. 

Det eneste dem jeg kender i den nye by jeg er flyttet til, er at tage i byen og feste. Jeg gider bare virkelig ikke i byen mere.. hader der! Har i flere år ikke oplevet en eneste bytur jeg har synes var fed. Er kommet grædende hjem flere gange da min ene veninde fra min gamle by pludselig ikke gad mig mere, og bedte mig gå.. har oplevet uhyre mange uheldige ting i byen. Bla. Er jeg blevet dopet med amfetamin i min drink.. så samtig er jeg også ret utryg ved at tage i byen.

Disse ting har jeg ikke lyst til at fortælle dem jeg har lært at kende på det år jeg har boet hvor jeg bor nu, da jeg ikke vil have de skal føle at jeg kræver deres medlidenhed eller opmærksomhed. 

Hvad kan jeg gøre for stadig at ses med dem til noget de kunne synes var sjovt, som ikke omhandler byen? Og er jeg kedelig og unormal fordi jeg i en alder af 20 ikke vil i byen? Kan godt lidt tage i byen meget få gange om året hvis min kæreste henter mig, eller jeg føler mig tryg ved dem jeg tager i byen med. Som nævnt har jeg svært ved det med venner, og har derfor ikke skabt nogen i denne by endnu.. er flyttet langt fra min gamle by, så ser ikke de få venner jeg har der så meget som dengang. 

Bliver meget utryg og får rysteture, kvalme og somme tider opkast ved tanken om at skulle i byen. Vil gerne mødes til 1-3 øl eller hyggedrinks, men kan virkelig ikke lide at være ude og drikke mig stiv og sådan. Har også prøvet at tage med hvor jeg drak de mængder jeg havde lyst til, og så bare hyggede mig. Men min erfaring i forhold til det er at jeg sidder ved bordet (alene) og holder de andres jakker, tasker, sko mm. Mens de danser, drikker, score og fester for livet løs. De plejer at blive stive af h... til og derfor er de somme tider også svære at kommunikerer med, og jeg ender med at skulle være den der holder øje med dem og følger dem hjem, hvilket også er fint nogengange. Bare lidt træls, kedeligt og ensomt hver gang. 

Håber i kan hjælpe!

Hilsen den måske ret kedelige pige..