Kære du

På dit brev kan jeg høre, at du går rundt med tanker, som handler om, om du mon har borderline. Det lyder som om, at du har en del ting at kæmpe med, som gør at det nogle gange er rigtig svært at være dig, og jeg synes derfor det er rigtig sejt, at du skriver herind og lufter dine tanker. Jeg vil rigtig gerne dele mine tanker om din situation med dig. 

Jeg kan høre, at du søger et svar på, om du har borderline, og jeg forstår godt, at det er noget, der fylder hos dig, når først de her tanker er opstået. Men jeg vil starte med at sige, at jeg ikke kan svare dig på, om du har lidelsen eller ej, da det kræver en professionels vurdering. Jeg tror der er mange, der kender til det her med, at hvis man fx kommer til at læse om noget bestemt, som fx en psykisk sygdom, kan man føle at man selv kan opfylde nogle af de kriterier, der skal til for selv at have diagnosen, på trods af at det slet ikke er sikkert man har den. Men hvis man faktisk har borderline, vil man ofte ikke selv opfatte eller opleve det som om, at man har problemer med sin personlighed, selvom lidelsen betyder at man har en personlighedsforstyrrelse. Men når du har alle de her tanker, tror jeg det vil være en god ide for dig, at snakke med en om det, da det kan være svært at gå og være søgende efter et form for svar, som det at få en diagnose, måske nogle gange kan føles som om. Jeg synes derfor at der lyder rigtig godt, at du allerede har snakket med din mor om, at du måske skal begynde i terapi, da det lyder som om, at du går med mange svære tanker, som påvirker dit liv og din hverdag. Det kan være rigtig hårdt at gå med alle de her tanker selv, og jeg synes derfor at du igen skal tage fat i din mor, og få en snak om hvordan det er bedst, at du får hjælp. 

I dit brev skriver du, at du nogle gange kan være rigtig bange for at blive forladt, og du fortæller om eksempler både med tidligere behandlere og nogle af dine veninder, som du rigtig hurtigt har følt, at du bliver afhængige af at have tæt på dig. Jeg tror der er mange mennesker, der kender til det her med at blive bange for at komme til at stå alene, at frygte at blive efterladt. Vi mennesker er skabt til at være sociale, og har derfor brug for andre mennesker, og det her med at frygte at være alene og efterladt, er faktisk en ret naturlig følelse, som de fleste har oplevet på et tidspunkt i deres liv. Du skriver også, at du nogle gange fra den ene dag til den anden har taget afstand fra dine veninder, og jeg tænker, at det måske kan være en måde, hvor du selv vælger dem fra, og dermed fjerner sandsynligheden for selv at blive fravalgt. På den måde beholder du selv kontrollen, og du kan måske holde angsten for at blive forladt nede, da det er dig, der har styringen. Men det lyder også som om, at den her angst nogle gange kan vokse sig rigtig stor hos dig, og jeg tænker at det må være en rigtig ubehagelig følelse at have. Det må fylde meget for dig, fordi det handler om hvordan du har det med de mennesker du omgiver dig med, og det har stor værdi for de fleste. Jeg tænker derfor også, at det kunne være hjælpsomt for dig at då snakket med en om.

Jeg får en fornemmelse af at du er i en periode i dit liv, hvor du kæmper med flere forskellige ting, og du nævner både selvskade og selvmordstanker, og at du også har andre psykiske lidelser. Det må være rigtig svært at være dig, når du har den her følelse af tomhed inden i og samtidigt føler dig ustabil. Jeg får lyst til at sige at selvom det hele kan virke svært og måske nogle gange uoverskueligt, så betyder det ikke at du skal blive ved med at have det sådan her. Men når det hele bliver svært, og du fx oplever, at du kommer til at være utilregnelig i måden du er sammen med andre mennesker på, kan det måske være rart at tænke på de relationer i dit liv som er de mest stabile. Fx kan det være at dit forhold til din mor eller anden familie, forbliver nogenlunde det samme, selvom I selvfølgelig begge udvikler jer med tiden. Men det at blive bevidst om, at der er nogle relationer som er mere eller mindre stabile, eller som man altid kan regne med når det hele er svært, kan være en gave at få øje på. 

Når man skader sig selv, kan det for nogle være fordi det kan virke som om man erstatter en psykisk smerte med en fysisk, og på den måde, er det måske nemmere at håndtere, fordi det måske er lettere at have ondt på den måde, end fx at mærke en følelse af tomhed. Jeg ved ikke om det er sådan for dig, men uanset hvad fortjener du at få det bedre, så det ikke er nødvendigt at påføre dig selv skade. Hvis du har lyst vil jeg anbefale dig LMS' hjemmeside, hvor man fx kan chatte med rådgivere som har erfaring med at hjælpe mennesker som skader sig selv. Hvis du har lyst, til at kigge nærmere på det, kommer du ind på deres hjemmeside ved at trykke her. 

Du skriver også, at du har selvmordstanker, og at du også har forsøg til tider. Det gør mig ondt at høre, og jeg får lyst til at sige, at jeg tror på, at der altid er en anden og bedre løsning end at tage sit eget liv. For hvis man gør det, vælger man alt fra - ikke kun alt det svære, men også alle de gode ting man har oplevet - barndomsminder, hyggestunder, grin, og de mennesker, der betyder mest for dig. Når du har det allersværest og synes det hele kan være ligegyldigt, så tænk på de ting som har størst værdi for dig her i livet. Hvis du har lyst, kan du skrive de her ting ned på din telefon, eller et stykke papir og have det på dig. Måske kan det være en hjælp når det hele er for meget. Jeg får også lyst til lige at nævne livslinjen for dig som er en en hjemmeside, der tilbyder både chat - og telefonrådgivning til personer med tanker om at slutte livet. Du kan kigge på deres hjemmeside ved at trykke her. 

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes du allerede har taget nogle vildt flotte skridt, på den vej som du går på lige nu - vejen til at få det bedre. jeg kan høre, at du er meget bevidst om måder som du reagerer på, og mønstrer som du følger i dit liv indtil videre - og jeg tænker, at det at være bevidst om ting du selv gør, er vigtigt for at kunne ændrer tanker og med tiden den måde du går og har det på. Det lyder som om, at du er en pige, der ved rigtig meget om din egen måde at være på, og jeg tænker det er en rigtig god og sej egenskab at have, særligt i din alder. Jeg håber, at du kunne bruge nogle af mine tanker, og ønsker dig alt det bedste. Husk på at du altid er velkommen til at skrive til os igen her i Cyberhus, hvis du får lyst. 

Bedste hilsner 

Annika