Bo med helved.

brevkassespørgsmål

Bo med helved.

Jeg er en pige på 13, som er lidt i helved, siden jeg har være helt lille, har min mor rusket, truet mig, eller slået mig ikke så hårdt kunne godt klare det. Det er bare begyndt at gøre ondt inderst inde, hun kalder mig tyk, grim, fed, dum og sådan, syntes ikke jeg fortjener det, det er der ingen der gør. Men jeg er blevet så godt træt af det, hun begynder på mine små brødre som jeg ikke kan holde ud, hun gør ikke så meget ved dem som hun gjorde ved mig, men jeg kan bare stadig ikke holde ud at se på det hun gør, hun råber og skubber vires far, men alså han er ikke en der slår, og han finder sig nogle gange bare i det. Jeg er godt træt det, jeg er helt til rotterne, jeg mistede mange at mine venner, en lang historie, ved snart ikke hvad jeg har tilbage, jeg har ikke lyst til at lade hende slippe af sted med det, i dag havde vi et stort skænderi, hun siger at hun vil gå op og fortælle alle hvad jeg gør og laver, så siger jeg alt det hun har gjordt mod mig, men hun siger det er hendes ord mod mit, jeg kravler nogle gange bare sammen, og kunne ligge mig til at sove i et år, bare gå i koma. Jeg vil løbehjemmefra men på et tidspunkt skal jeg tilbage, og så skal jeg stå til ansigt med alle dem jeg kender, og der er 3 mennekser jeg holder utroelig meget af, og jeg er bange for de vil forlade mig ligesom alle andre har gjordt. Hjælp mig, vil væk fra det helved ud lever i...........

Svar:

Hej og velkommen her i brevkassen :)

Hvor er det skrækkeligt de ting du fortæller om din mor. Det er meget svært at forstå at en mor kan opføre sig sådan. Der må være et eller andet helt galt, tænker jeg. Det er jo meningen at en mor skal hjælpe sine børn godt på vej i livet i kærlig respekt med råd og vejledning. I jeres tilfælde lyder det nærmest som at I modarbejder hinanden i stedet for at hjælpes ad med at løse konflikterne - og det er dèt jeg mener med at der er noget helt galt.

Jeg kender jo ikke din mor og ved jo ikke hvad grunden er til at hun bruger den slags "midler" overfor sine børn med at true, ruske, tale grimt mv. Men jeg tænker at din far er jo også forælder til jer og som jeres far har han et meget stort ansvar for at hans børn ikke lider overlast som følge af din mors opførsel. Så du skal tage fat i din far og spørge ham om hvad han egentlig har tænkt sig at gøre i denne sag. Det er selvfølgelig mit ønske at han kan "mande sig op" til at tage dette ansvar for at problemerne i familien bliver løst, men hvis det viser sig, efter du har talt med ham om det, at han er ude af stand til at hjælpe, så mener jeg at du skal tale med din lærer i skolen eller en anden voksen du kan stole på, om hvor slemt det står til derhjemme. Denne voksne kan så hjælpe dig med at tage stilling til hvordan det skal gribes an.

I sidste ende er der jo mulighed for at bede kommunens familieafdeling om hjælp. De er til for at sørge for at børn ikke lider overlast i deres familier. De vil tage din henvendelse alvorligt og sandsynligvis undersøge forholdene i din familie. Så hvis din mor forsøger at forhindre dig i at bede andre om hjælp ved at sige "dit ord mod mit", så skal du ikke lade dig skræmme af det.

Jeg synes du lyder som en fantastisk storesøster som også tænker på forholdene for sine mindre brødre . Sådan skal det være !! og dèt tager jeg hatten af for :)

I skal IKKE finde jer i vold og trusler.

Når man har problemer i sin familie følger der ofte andre problemer med .... som f. eks i forhold til venner, som du nævner, fordi når man ikke har det godt med sig selv, så påvirker det dén måde man omgåes andre på. Så derfor skal du have hjælp til at løse problemerne i familien allerførst.

Kom gerne ind i chatrådgivningen, hvis du har brug for at tale lidt om hvilken voksen du først kan række ud efter, hvis altså ikke din far har mulighed for at gøre noget.

Mange hilsener fra Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål