Hej...

Starter fra en ende.

Jeg begyndte på en ny skole i sommers og efter nogen tid begyndte jeg at have noget kørende med en dreng, en rigtig sød dreng og det var jo bare
godt. Og efter noget tid blev vi kærester.

Men så tog han ud og rejse, og da han kom hjem slog han op med mig. Jeg var helt knust og jeg begyndte at skære i mig selv.
Men så med tiden blev det bedre og vi begyndte at have noget kørende igen.

Men så begyndte han at snakke med min veninde. Rigtig meget. Det er svært at sige alle detaljerne, men alle og en hver kunne se, at de havde noget
kørende, og at de holdt alt hemmeligt for mig! Hver gang jeg kom, spurgte de, om de ikke godt måtte være alene.

Og det knuste mig virkelig meget. Både fordi han betød rigtig meget for mig, men også fordi, jeg ikke troede min veninde kunne finde på at gøre
det! En dag var det rigtig slemt, og jeg gik hjem over tog over 20 hovedpinepiller.

Jeg skulle selvfølgelig på hospitalet og udpumpes og alt det der, og da jeg lå på hospitalet følte jeg mig bare så tryg, Fordi alle passede på mig. Men nu er jeg kommet hjem, og jeg er meget bange for hvad der skal ske.

Jeg er rigtig bange for at starte i skole igen, og rigtig bange for at jeg skal blive så ked af det, at jeg kommer til at gøre det igen. Alle opfører sig om, at det er dem, der har det hårdt, fordi jeg er kommet på
hospitalet?! Også mine veninder.

Jeg føler bare ikke at der er nogen der forstår mig. Jeg vil bare være glad og nyde livet! Men det kan jeg bare ikke?
Ham "drengen" er også begyndt at skrive en hel ven - måden, men jeg ved ikke, om han bare gør det af medlidenhed?
Jeg tor ikke det er fordi jeg vil have hjælp, jeg ville bare ud med det.

Kærlig hilsen C