Kære du

Lad mig starte med at sige at dine tanker på ingen måder er pjat. Tanker om døden er fuldstændigt almindelige. ALLE mennesker tænker på døden ind imellem. Det er ikke alle der er bange for døden, men ALLE tænker på døden ind imellem.
Jeg tænker det er helt naturligt at vi alle tænker på døden. Først og fremmest fordi vi ved at vi skal dø. Og dernæst fordi vi ikke ved hvad der faktisk sker når vi dør. 

For nogle fylder tankerne om døden ikke negativt. Måske fordi de er lykkes med at acceptere at livet en dag slutter. For nogle handler det måske om at de har en tro på at døden kun er en start på noget nyt. Et andet "liv" efter døden. 

Men for rigtig mange er tanker om døden noget der kan fylde negativt. Måske ikke hele livet, men i perioder af livet. Og ja, der er helt sikkert masser af mennesker der bliver kede af det. Eller bliver bange når de tænker på døden.
Jeg tænker at de mange svære oplevelser du har haft med døden, sagtens kan have haft den effekt, at tankerne bliver meget negative...at du bliver så bange. Så igen vil jeg gerne understrege at dine tanker er helt naturlige, og at det på ingen måder er noget pjat. 

Du spørger hvad du kan gøre, for at få de positive tanker til at fylde mere end de sorte tanker?
Min første tanke er om du har fået bearbejdet den sorg du må have oplevet omkring din fars død. Og dem du kendte som begik selvmord? Det tænker jeg fordi sorg, og svære tanker som man ikke rigtig får talt om, sagtens kan vokse indeni. Vokse sig større og sværere. Måske er det noget du kan genkende? 
Derfor tænker jeg også du har gjort det helt rigtige ved at prøve at snakke med din læge. Det er så selvfølgelig ærgerligt at din læge, bare kalder dine tanker for pjat. 
Kunne du forestille dig at snakke med din læge igen, og fortælle at det her altså ikke bare er pjat. At de her tanker er begyndt at fylde så meget og så negativt, at du har brug for hjælp. Måske kunne du overveje at tage en god veninde eller en fra din familie som du er tryg ved med til lægen. Og så holde fast i at det her er et problem for dig. 
Jeg synes det er godt at du tager dig selv alvorligt og handler, når du oplever at det her fylder så meget. Hold fast i det og prøv at søge hjælpen én gang til. 

Ud over at tage snakken med din læge igen, tænker jeg også at du kan prøve at arbejde med de her tanker selv. 
Faktisk tror jeg at de fleste mennesker kan blive rigtig bange eller kede af det, hvis de tillader sig selv at dykke rigtig langt ind i tanken om døden. Ingen ved jo hvad der skal ske. Man ved bare at livet som man kender det pludselig er forbi. Særligt når man er ung er det en meget voldsom tanke, som kan være virkelig svær at håndtere. 
Jeg tænker at det er vigtigt at du prøver at se om du kan lade være med at lade dig rive med, når tankerne kommer. Som sagt tror jeg de fleste kan opleve at blive bange, hvis tanken tager over. Så det handler også lidt om at øve sig i at stoppe tanken. Nogle gange kan det hjælpe at "rive sig selv væk fra tankerne" ved lige at "mærke sig selv rigtig godt". Ja, det lyder måske lidt mærkeligt, men det kan altså virke ret godt. Det kunne eksempelvis være ved at tage en isterning i hånden. Det kan hjælpe til at fokusere på en kropslig følelse, når du mærker den kolde isterning i hånden, i stedet for tankerne i hovedet der flyver rundt. 

Du skriver at du nogle gange "glemmer" at du jo har mange år endnu. Måske kunne det også hjælpe dig, at skrive de tanker ned du har om de mange år du skal leve endnu. Skriv om de drømme du har for de næste mange mange år, og tag dem frem og læs dem, hvis du kan mærke at tankerne om døden begynder at tage over. Måske kan det hjælpe dig at læse, dine positive tanker om livet, når de sorte tanker kommer, og måske kan de positive tanker "vinde" over de sorte og skubbe dem i baggrunden. 

Det korte af det lange er at du på ingen måder er anderledes end de fleste. Vi tænker alle på døden. 
Øv dig på ikke at "gå med" de sorte tanker når de kommer, men prøv istedet at fokusere på noget andet. 
Og snak med de mennesker du har omkring dig, om hvordan du har det. De har det garanteret også svært med døden ind imellem. 
Hvis du kan mærke at du ikke kan slippe tankerne, lige meget hvad du prøver så snak med din læge igen. 

Gode tanker
Niels-Christian