Hej med dig.

Jeg kan virkelig fornemme på dit brev, hvor frustreret du er over alle de her udfordringer du oplever, og hvordan du ikke kan gøre de ting, som du gerne vil. Jeg kan sagtens forstå, at du er fortvivlet over, hvad du skal gøre, for det virker til at du godt ved, at de ting du gerne vil er svært dig at opnå.

Du skriver, at du har diagnosen atypisk autisme. Ud fra de udfordringer, som du skriver at du oplever, så kunne det godt tyde på, at det kunne have noget med din diagnose at gøre. Atypisk autisme karakteriseres ved ikke at være helt ligesom den typiske form for autisme. Når man får diagnosen atypisk autisme betyder det som regel, at man ikke oplever udfordringer indenfor alle tre hovedsymptomer for autisme, men kun indenfor ét eller to af områderne. De tre hovedsymptomer er problemer med kommunikation, problemer med socialt samspil, eller stereotyp adfærd, hvor man kan have en meget ensformet adfærd. Det her med at have problemer med sociale samspil og kommunikation betyder, at det ofte er svært at være sammen med andre, og det kan være svært at aflæse andre mennesker og forstå deres tanker og intentioner. Måske det er noget du selv kan genkende? Hvis det er, så kan det her med, at du har svært ved at være sammen med andre mennesker godt skyldes din diagnose. Og det at du er bange for, hvad andre tænker om dig kan også hænge sammen med, at det måske kan være svært for dig at aflæse andre, og så kan det nemlig være rigtig svært at finde ud af, hvad de tænker om en. Men jeg kan godt forstå, at det er rigtig ubehageligt for dig. Det kan være svært for mig at vide, om der ligger mere bag end din diagnose. Men jeg kan forestille mig, at de udfordringer, som du oplever hænger sammen. Altså det kan medføre en slags kædereaktion: hvis det ikke fungerer det ene sted, så vil det også påvirke et andet sted. Hvis du har det svært med andre, så bliver du måske også meget opmærksom på dig selv og at du ikke må lave fejl, og det kan medføre, at det kan være svært at koncentrere sig, da jeg kan forestille mig, at det må fylde meget for dig, hvad andre tænker og hvordan du skal opføre dig. Og det kan være svært at nå alle sine mål eller gøre det man vil, hvis der er noget andet der tager ens energi. Jeg håber, at det giver mening for dig, men min pointe er, at de udfordringer, du oplever nok hænger sammen. Og netop derfor må du forsøge ikke at bebrejde dig selv for meget, for det kan være svært at gøre en masse ting, hvis man føler sig udenfor og ensom.

Selvom det godt kan føles rigtig hårdt og uoverskuelig lige nu, så skal du vide, at det er muligt at få det lidt bedre, så dit liv kan blive mere overskueligt. Du kan nemlig godt øve dig på nogle af de forskellige ting, som du har det svært med. Men måske kan du prøve at gøre det lidt af gangen, så det ikke bliver for meget for på en gang. Du kan fx øve dig på at blive lidt bedre til at være sammen med andre. Det kan du fx ved at øve dig i at snakke med en ny person hver dag i din klasse, eller du kan prøve at være med til nogle ting i skolen, som du ikke har været med til før. Jeg ved godt, at det kan være grænseoverskridende, men hvis du prøver at forestille dig, at du skal tage et lille skridt af gangen, så kan det være at det er nemmere for dig. Du kan også prøve at lave en liste hver dag over de ting du skal nå i løbet af dagen, og prøve at regne ud, hvor lang tid det tager, så du er sikker på, at det er muligt for dig at nå dem. Nogen gange kan det være nemmere at gøre ting, hvis det står skrevet ned. Et andet råd jeg vil give dig er at prøve at skrive alle de tanker ned du har. For en af grundene til at det hele kan føles som om, at dit liv er et stort rod, kan være fordi at det er sådan i dit hoved, og ved at du skriver det ned, så kan det også føles som om, at du giver slip på det. Princippet er, at du kan prøve at gøre det så simpelt for dig, så du godt kan overskue det. Og ved at du stille og roligt måske får nogenlunde styr på fx dine lektier, så kan det være, at det er nemmere at prøve at få mere kontakt til de andre i din klasse. Men samtidig vil jeg også sige, at det kan være svært helt at ændre fuldstændig på dit forhold til andre mennesker, så det vil nok aldrig blive helt let at være sammen med andre, så det er nok ikke det, du skal stræbe efter. Men du kan prøve med små skridt fx at blive en del af din klasse, så du ikke føler dig udenfor eller ensom. Det vigtigste er at finde en balancegang mellem at være sammen med andre og have lov til at trække sig, men det kan godt tage flere år at finde, så du må endelig ikke kræve af dig selv, at du skal få styr på det med det samme. Du er langt fra den eneste, som oplever de udfordringer, og nogen vil altid have de udfordringer.

Det lyder til, at du er rigtig overvældet lige nu, hvilket jeg godt kan forstå. Men jeg tror ikke det er realistisk, at du selv kan skabe mere overblik over dit liv og få det bedre helt selv, og det tror generelt ikke nogen kan, når de oplever svære udfordringer. Det er altid lettere at komme igennem ens problemer, hvis man får den rette hjælp og støtte. Du skriver, at du ikke tør snakke med dine forældre om det, og jeg kan også godt forstå, at det må være svært. Derfor tænker jeg på, om der er en anden eller andre voksne, måske i din familie eller en lærer, som du stoler på, som du kunne have lyst til at snakke med? Jeg tror at det kan være rigtig godt for dig, hvis du kan finde mod til at fortælle nogen om, hvordan du har det, netop så du ikke skal gå med de her udfordringer selv. Jeg tænker særligt, hvis du har en lærer, som du har det godt med, så kan du måske prøve at fortælle, hvordan du har det med de andre, så din lærer kan være mere opmærksom på dig. Og jeg tænker særligt i forhold til din koncentrationsevne, for det kan være at du kan lave nogle aftaler med din lærer, hvor du kan få plads til at lave dine lektier. Hvis det er for svært at fortælle, så kan du måske vise dit brev her ind til os, hvor du så fint har formuleret, hvordan du har det.

Det sidste jeg vil sige til dig er, at jeg godt kan forstå, at du er træt af, at du ikke når eller orker de ting, du gerne vil, men jeg håber, at du kan prøve at se, at du har nogle andre vilkår end andre omkring dig, og det er sværere for dig at opnå de ting du gerne vil. Så du må prøve at huske at rose dig selv for de små ting - altså fx de ting du så rent faktisk får gjort, også selvom det ikke virker som det helt store. Jeg er sikker på, at du prøver så godt du nu kan, og det er jo i virkeligheden det bedste du kan gøre. Men du må endelig ikke give op, men blot huske at tage alting i dit eget tempo og lytte til, hvad du egentlig har brug for. Hvis du har brug for at være selv, så er det vigtigt at du tager dig den tid, så du ikke bliver for overvældet over at være sammen med andre. Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at føle sig lidt anderledes end alle andre, og det gør dig ked af det, at du er meget alene. Det er heller ikke let, men hvis du prøver dig frem stille og roligt, og får lavet et overblik, og tager en dag af gangen, så er der mulighed for, at det hele kan blive lidt bedre. Måske tager det lidt tid, og derfor kan det være godt, hvis du kan fortælle en om, det du går igennem, så du ikke er helt selv. Husk du altid er velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har brug for at snakke med en om hvordan du har det.

Mange hilsner
Pernille