Angst og OCD
Angst og OCD
Hej cyberhus, jeg har noget der ligner angst og OCD tror jeg. Jeg oplever det mange gange om dagen og det generer mig utrolig meget. Det jeg kalder angst består af at jeg føler ofte at der er noget/nogen i nærheden af mig, det sker især når jeg er alene eller hvis det er mørkt. Det kommer ved at jeg ligepludselig begynder at forestille mig at der sidder en person lige bag mig eller noget i den stil. det er dog ikke så slemt som det har været da jeg bor hos min kæreste og dermd ikke er alene særlig ofte, men inden det led jeg af det hver eneste aften, hvor det sagtens kunne tage min 20 min. om at falde til ro så jeg kunne sove.
Det jeg kalder OCD består af flere ting det der tager mest overhånd er at jeg "skal" røre ved ting, hvis min højre pegefinger rører ved mit højre knæ skal jeg røre med samme finger på det venstre knæ og derefter men venstre pegefinger på både højre og venstre knæ. nogle gange "skal" jeg også røre med alle mine fingrer på n bestemt sted. det gælder ALT på min krop, træder jeg på noget med min venstre fod skal jeg træde på det samme med min højre osv.
Jeg har også nogen gange en idé om at hvis jeg står på gulvet i for lang tid sker der nogte dårligt med mig eller min kæreste, hvilken resulterer i at jeg springer hen på den nærmeste stol eller lignende.
Jeg har flere OCD lignende ting men de to er de værste.
Det er utroligt belastende og det fylder en kæmpe del af min hverdag. Jeg har prøvet at stå imod men jeg ligger sjældent mærke til det før jeg har gjort det. Og så er det utroligt ubehageligt at lade være, det sender et sus i min krop af ubehag, som gør at jeg spænder musklerne i mine arme og hænder.
Er der andet jeg kan gøre for nemmere at komme af med det, eller mildne det?
hilsen Laura
Hej Laura :-)
Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig belastende, at du oplever at OCD og angst, og at det er så styrende for din hverdag. Det er rigtig godt, at du søger hjælp, så du kan få det bedre!
Det er karakteristisk for OCD, at man selv godt kan se problemet, men at man alligevel ikke kan slippe ens tvangshandlinger, fordi man får angst og frygter, at der bl.a. kan ske noget med dem man elsker, hvis man ikke følger nogle bestemte rutiner. Det menes, at OCD kan være arveligt, men OCD kan også opstå hvis man har oplevet krise(r) i livet. OCD kan blive en slags 'reaktion' på dette. Det er en tilstand mange har, og de fleste mennesker har faktisk OCD-lignende tanker, men når det bliver så styrende for ens liv, som det er for dig, bliver det en belastning.
Får at blive behandlet mod OCD, er der umiddelbart to muligheder. Den ene mulighed er, at gå i behandling ved hjælp af kognitiv adfærds terapi. Kognitiv adfærds terapi har vist sig, at være rigtig gavnligt for folk med OCD, da man arbejder med indholdet af tanker. Man lærer nogle metoder, til at tackle tvangstankerne -og handlingerne. Det har en høj succesrate. Desværre kan det være dyrt, men det kan være du har råd, eller at nogle i din omgangskreds kan hjælpe?
En anden mulighed er, at bestille tid ved din læge. Lægen vil stille dig nogle spørgsmål omkring, hvordan du oplever din OCD, og har ud fra sin vurdering, mulighed for, at udskrive piller til dig, som muligvis vil kunne hjælpe dig. Man starter normalt med at tage pillerne i en kortere periode, og hvis det viser sig at have en effekt, fortsætter man behandlingen i et stykke tid, hvorefter man skal trappes ud. Lægen møder mange mennesker med OCD og angst, og hvis du er nervøs ved at skulle snakke med lægen om det, kan jeg berolige dig med, at han/hun helt sikkert har hjulpet mange andre med OCD :-)
Du nævner også, at du har angst, og at du bl.a. er meget utryg, når du går ude i mørke eller når du skal sove alene. Det er meget normalt, at mange oplever, at det kan være uhyggeligt at være alene i mørke. Du kan prøve nogle forskellige ting af, og se om det hjælper, hvis du skal gå ude. Du kan fx prøve at have musik med på sin telefon, som du kan høre, eller du kan have en lille lampe tændt på dit værelse, når du skal sove alene. Jeg tror dog, at hvis du får behandlet din OCD, så vil din angst også forsvinde, da det godt kan være to sider af samme sag.
Ønsker dig alt mulig held og lykke!
Mange hilsner
Christina.