Kære dig,

Det er rigtig dejligt at høre, at du har fundet en sød kæreste, som du er så glad for! Jeg kan godt forstå, at du synes tanken om at kunne miste ham, er rigtig svær, og at det påvirker dig. Ingen ved hvad fremtiden bringer, og der kan ske så mange ting. Hvadenten man er 15, 25 eller 55 er der aldrig nogen garantier for at kærligheden til ens partner holder. Det er smertefuldt at miste en person, som man elsker, og det er klart at man for alt i verden vil undgå at opleve denne smerte og sorg forbundet med at ens kæreste ikke vil mere. Tror der er rigtig mange der føler som dig, og for mange betyder det, at de oplever meget jalousi eller usikkerhed, hvilket er en svær følelse at gå rundt med.

Heldigvis skriver du, at din kæreste også er rigtig glad for dig, og det er jo et dejligt udgangspunkt for dig til at arbejde med din usikkerhed og frygt for, at han en gang skulle forlade dig. Først og fremmest, så tænker jeg, at det er vigtigt at du husker på, at du ikke skal miste dig selv i forsøget på, at være så god en kæreste som muligt for din kæreste, og for at han ikke bliver træt af dig. Det er okay, at have nogle dårlige dage eller blive sur over forskellige ting, så længe man formår at fortælle hvad der er galt og ikke går og skaber dårlig stemning. Jeg tror, det vigtigste er, at fokusere på at være den slags kæreste, som man gerne selv ville være kærester med, og dermed føle at man gør det godt nok. Ville du ikke også acceptere at din kæreste har en dårlig dag? Din kæreste går ikke fra dig bare pga. småting. Hvis man forsøger at være en god kæreste, og skulle den anden en dag alligevel miste følelserne, så handler det ikke om at man nødvendigvis kunne have gjort noget anderledes. Det er den andens valg, og selvom det kan være pokkers svært, så er der ikke så meget at gøre ved det.

Jeg tror, det vigtigste du kan gøre er, at snakke med din kæreste om præcist hvordan du har det og hvorfor du konstant søger anerkendelse og bekræftigelse fra ham. Som tidligere nævnt, kan hverken han eller du give nogle garantier for, at I aldrig går fra hinanden, men ofte bliver den anden lidt mere overbærende og forstående, hvis personen ved hvad der ligger bag en handling. Fortæl ham, at du vil prøve ikke at bede så meget om, at han siger at han elsker dig, og at det kun er dig han vil have, men at han så til gengæld må prøve at huske at fortælle dig det lidt oftere. Jeg tror, du skal have vænnet dig af med at søge den konstante anerkendelse, selvom det kan være svært. Acceptér, at han måske ikke får sagt at han elsker dig hver dag, og prøv at lade være med at tænke så meget over hvorfor. Giv ham istedet din anerkedelse ved at kysse ham, kramme ham eller andet. Ved at han gerne vil disse ting med dig, viser han jo også er glad for dig, bare uden ord.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at grunden til at du har det sådan, bunder i at du måske har lidt lavt selvværd, på dette punkt. Det behøver ikke betyde at du har dårligt selvværd omkring alt, men det lyder som om du er meget usikker på, om du er en god nok kæreste og om du er god nok til, at han ikke finder andre piger. At kæmpe mod sit dårlige selvværd kan være svært, men det kan hjælpe, så vidt muligt at undgå negative tanker, ved at skyde dem væk, når de kommer. Tænk på at lev i nuet, lad være med at slå dig selv i hovedet over fejl du gør eller fejl du synes du har. Koncentrér dig om det du har lige nu og sæt pris på det, og forsøg at skubbe bekymringerne hen til der, hvor der egentlig er noget at bekymre sig om, og tag så stilling til dit næste skridt derfra. Du kan aldrig forudsige fremtiden, og man kan ikke planlægge eller afvige alle dårlige ting og hvordan man vil tackle dem, før man står i situationen. Det er ikke bare lige til, og der er desværre ingen konkrete fifs jeg kan give dig, som bare hjælper her og nu. Du må arbejde med dig selv og din tankegang, og så håber jeg at du på lige så stille, vil kunne slappe mere af i jeres forhold og bare nyde at I har valgt hinanden og har det så dejligt sammen :-)

Mange hilsner

Christina.