alt går galt

brevkassespørgsmål

alt går galt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 16 år 10 måneder siden

heey.

jeg synes alt går galt for mig, og jeg har kun to voksne jeg kan få hjælp af, min psykolog og min kontakt lærer.

jeg har det rigtig dårligt med mine forældre når jeg er hjemme. jeg går på efterskole, og kommer kun hjem i weekenderne, men det er osse for meget at være hjemme i weekenderne, og jeg tænker så meget på at komme langt væk fra dem, fordi jeg er bange, panisk og utryg når jeg er hjemme. jeg har snakket med min kontaktlærer om at komme helt væk hjemme fra, jeg ved ik helt hva hun mener, men hun kan godt forstå jeg ik vil være hjemme, jeg ved bare ik hva jeg skal gøre?.

jeg straffer osse mig selv med at skære i mig selv og sulte mig selv, jeg er næsten helt sikker på at det er pgr mine forældre, fordi jeg ik kan li at være hjemme.

for nogle mdr siden blev jeg voldtaget, og jeg fik sagt det til min kontaktlærer og hun var jo nød til at sige det til mine forældre, men problemet er at jeg bare slet ik kan holde ud at være sammen med dem mere, og jeg aner ik hva jeg skal gøre.

det hele går mig så meget på, og jeg aner ik hvor jeg kan finde den rette hjælp henne?

hilsen pigen der kæmper

Svar: 

Hej kæmpende pige

Det er godt at høre at du kæmper, og det er flot at du gerne vil stoppe med at skære i dig selv.

Det lyder til at det du har været i gennem er helt forfærdeligt, og du har brug for hjælp til at komme i gennem det.

Det er rigtig godt at du ser en psykolog, hun/han er professionel, og kan hjælpe dig med mange ting. Har du fortalt alt det du skriver til mig til din psykolog? For at hun/han kan hjælpe bedst muligt, er det vigtigt du fortæller det hele også hvordan du føler.

Hvis du har svært ved at snakke med den psykolog du har nu, kan du måske blive henvist til en anden hvis du snakker med hende/ham eller måske din
kontaktlærer om det.

Hvis det er svært at få fortalt det hele, kan du også
vise det du har skrevet til mig her.

Når man er hjemme, er det ikke meningen at man skal føle sig utryg. Der er det meningen at man skal have det godt og du fortjener et hjem hvor du har
det godt og hvor du føler dig tryg.

Der er ikke nogen der fortjener at gå igennem det du gør!

Der er steder i nogle byer hvor man kan få hjælp hvis man skærer i sig selv. Der får man også hjælp til at komme igennem de ting man går og bærer
på.

Jeg kan ikke fortælle dig præscist, hvor du skal gå hen, da jeg ikke ved hvor du bor. Men jeg synes, at du skal snakke med din kontaktlærer elller din psykolog om det.
Hvis du føler at det er for svært, kan du logge på Chatrådgivningen, hvor du kan få en anonym snak med en rådgiver. Så kan i sammen forsøge at finde den rette hjælp til dig.

Varme tanker fra Denise
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program