Kære dig..

Jeg vil gerne starte med at sige to ting til dig. Det første er at det er hamrende flot du skriver herind og fortæller hvordan du har det. Det kræver mod og det har du. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det andet er, at jeg vil ikke give dig gode råd til hvordan du kan dø, fordi jeg synes slet ikke du skal dø. Jeg kan godt høre på dig, at det hele gør ondt og føles uoverskuelig, men den er ikke værd at dø for, fordi ved du hvad... Du kan få det meget nemmere igen og så har du et langt og dejligt liv foran dig. Det ville være forfærdeligt hvis du ikke var her mere og der er en masse mennesker der ville blive så ulykkelige og savne dig helt vildt.

Nu vil jeg prøve, at fortælle dig om hvorfor du slet ikke behøver at begå selvmord og lad os dele det lidt op. Måske kan det være lidt lettere at overskue så:

1. Kærlighed

Jeg starter sådan lidt bag fra, fordi det viker som om den her piger fylder mest lige nu. Det du oplever er ulykkelig kærlighed. Det vil sige, at du er forelsket i en pige som du er usikker på om du kan blive kærester med. Ulykkelig kærlighed er noget alle mennesker oplever 1 gang, 2 gange eller mange gange i deres liv. Det gør hamrende ondt inden i og det kan få hele ens verden til at vælte og lige pludselig kan man slet ikke se nogen mening med livet.

Sådan mærkes det og det er helt normalt. Grunden til at det rammer dig ekstra hårdt, er fordi jeg tror det er første gang du oplever det. Selvom du har haft andre kærester, så tror jeg du føler noget specielt for hende her og som du ikke føltemed de andre kærester du har haft.

Men der en ting du kan gøre. Jeg synes du skal prøve at lære hende lidt bedre at kende, så du kan finde ud af om hun er så dejlig som du forestiller dig og om hun måske også synes du er sød.

Jeg kan sagtens forstå at det er svært at spørge om hun vil med i biografen. Måske bliver du bange for at hun siger nej, eller er hamrende nervøs og ved ikke lige hvordan du skal gøre det. Og det er fair nok.. det er svært og det er det for alle når de skal spørge en speciel pige for første gang.

Jeg synes du skal prøve at snakke lidt med hende, skrive lidt med hende på mobilen, facebook eller et andet sted. I kan starte med at snakke/skrive om almindelige ting som sker i skolen, spørg hvad hun interesserer sig for og på den måde lærer hende bedre at kende. Så på et tidspunkt når du føler at du har mod på det, så kan du spørge hende om hun vil med i biografen eller lvae noget andet en dag.

Du kan også sagtens spørge hende om biografturen med det samme og hvis det er svært at gøre over for hende, så prøv at skrive til hende. Det er også helt okay.

Så kan det være hun siger ja og så er det jo bare dejligt, men det kan også være hun siger nej og så bliver du nød til at acceptere det. Men så ved du besked og noget af det sværeste lige nu, er at du ikke rigtig ved om du har en chance og det gør det ekstra hårdt at gå rundt med.

2. Dine forældre
Du skriver at du har lyst til at løbe hjemmefra, fordi du har brug for at tænke over tingene. Du skriver også, at det ikke er fordi du hader dine forældre.

Jeg ved ikke hvad det er for nogle ting du har brug for at tænke over, men jeg synes det er meget naturligt at du kan have brug for det sommetider og det er helt okay. Men det løser bare ikke noget at løbe hjemmefra, så jeg har et andet forslag i stedet for.

Jeg tror du har brug for at få snakket med en voksen om nogle af de tanker og følelser du har inden i. På den måde kan du måske finde løsninger og muligheder som kan hjælpe til at gøre det hele lidt lettere for dig. Men det er også bare rart at få lov til at dele det med en anden, sådan at få sagt hvordan du har det inden i, ligesom du gør her i brevkassen. Og hver gang du fortæller en voksen om det, så får du et råd og noget at vide som du måske kan bruge.

Måske er det kærligheden til hende pigen der er så svær, at det hele bliver svært. Det kan også være der er nogle andre ting som driller lige nu. Men hvis du ikke deler det med en voksen, så bliver tingene ikke løst. Det er fair nok, at du måske ikke har lyst til at snakke med din mor og far om det, men jeg vil stadig sige, at du skal prøve. Måske vil du blive overrasket over, at når du først fortæller dem hvordan du rigtig har det, at de vil vil hjælpe og forstå dig, og det kunne være rart.

Men der er også andre muligheder end dine forældre. For det første synes jeg du skal tage fat i den lærer du bedst kan lide og høre om han/hun ikke lige hat 10 minutter en dag efter skolen. En lærer kan tit være rigtig god at snakke med, fordi en lærer er vant til at snakke med teenagere, også om meget personlige ting og jeg er sikker på at din lærer også har lyst til at lytte og prøve at hjælpe dig med nogle gode ideer.

Det andet forslag er at komme ind i chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte anonymt med en voksen og så har du muligheden at snakke ludt mere om hvorfor du gerne vil stikke af. Så kan I sammen finde andre muligheder som du måske kunne prøve af. Det kunne også være en god ide at snakke med rådgiveren om hende pigen du er forelsket i.

Så kære du.. der er masser af muligheder du kan gribe og jeg er sikker på, at du nok skal komme ud på den anden side og at det bliver nemmere for dig. Du har allerede taget det første skridt ved at skrive herind og nu skal du prøve at tage et skridt mere..

Jeg ønsker dig alt det bedste..

Venlig hilsen

Erroll