Hej med dig

Jeg kan godt forstå det er svært at kommet hjem fra en efterskole. Måske er det fordi du siger farvel til en hverdag som på mange måder har været tryg, dejlig og hvor der hele tiden sker en masse. Det er noget af en omvæltning at komme hjem, men du skal vide at der går noget tid, før du lige vender dig til at være hjemme igen.

Har du stadig kontakt med nogle af de andre fra efterskolen? Måske kunne det hjælpe lidt i hverdagen hvis du kan skrive sammen med nogen derfra eller besøge nogen, fordi på den måde virker overgangen måske ikke så voldsom.

Ud fra det du skriver, er jeg i tvivl om du har skåret dig, taget piller og sultet dig på grund af at du er stoppet på efterskolen, eller om du har gjort det før efterskolen og så er det blevet svære nu hvor du er kommet hjem og føler dig helt alene.

Jeg tror det er det sidste, men lige meget hvad, så vil jeg gerne prøve at hjælpe og prøve at give dig nogle ideer til hvordan du selv kan gøre noget, uden at blande andre ind i det. Men jeg vil også vise dig nogle muligheder som du måske ikke har prøvet eller tænkt på før.

Det lyder til at du faktisk er ret god til at fortælle dine forældre og andre voksne som du har haft kontakt med, for eksempel din kontaktlærer. Det er ikke en rar fornemmelse at føle sig dømt til at være dramaqueen eller til at lyve, men jeg synes du skal blive ved at beskrive og fortælle om hvordan du har det til dine forældre.

Jeg vil faktisk foreslå dig, at du kopierer det du har skrevet til mig og måske også mit svar, og så give det til dine forældre. Sommetider kan det nemlig være godt at fortælle andre hvordan man har det via noget du skriver. På den måde formulerer du dig måske lidt anderledes og måske får du flere ord med, der kan være med til bedre at forstå dig og dine følelser.

Jeg vil også foreslå dig, at du besøger din egen læge. Din læge kan henvise dig til en psykolog og måske vil du opleve at det kunne være rart at snakke med en professionel voksen om de tanker og følelser der fylder inden i.

Du skriver at du ikke kan snakke lige ud af posen med nogen og derfor kan en psykolog være en god ide. En psykolog har en evne og en uddannelse der gør at de er rigtig gode til at snakke med mennesker som har rigtig svært ved at få ordene ud.

Hvis dine forældre ikke vil det, kan du sagtens gå til din læge alene.

Det erv okay at have svært ved at snakke lige ud af posen og derfor vil jeg foreslå dig to andre steder, hvor det kan være lidt nemmere og hvor du også kan finde voksne som vil lytte og prøve at hjælpe dig. Det er i chatten her i Cyberhus, som har åben hver mandag til torsdag kl. 15-19. Livslinien, hvor du også anonymt kan snakke med en voksen rådgiver hver dag mellem 11 og 23.00 på telefon 70 201201.

Du skriver at du gerne vil have råd og ideer til ting du kan gøre alene, uden andre er med. Jeg tror at alle har brug for hjælp af et andre mennesker engang imellem og nu har du brug for hjælp. Det er helt normalt og helt ok.

Du skriver at du ikke magter at kæmpe mere..Kære pige, dit liv er vigtigt og sommetider er livet op ad bakke og du skal kæmpe for at komme over på den anden side. Det kan virke umuligt og uoverskueligt, men det kan lade sig gøre og det kan lykkes for dig.

Det er umuligt at kontrollere ens tanker 100%, fordi vi er mennesker. Men du kan lære er at gøre ting som betyder at du har det bedre og gøre ting som er gode for dig.

Det er også ting som andre ikke behøver at være med til. Jeg tror en af de vigtigste ting er, at lave ting som gør dig glad. Det kan være en interesse du har eller en sportsgren som du engang synes var skæg at gå til. Prøv at sætte dig ned og finde ud af hvilke ting du synes er dejlige og som kan gøre dig i godt humør.

På den måde tænker du ikke hele tiden på det som er svært, men i stedet bliver du glad og så får du mere energi til at gøre noget ved det som gør dig ked af det.

Det er lidt ligesom en bil. Hvis der ikke kommer noget benzin og noget olie på engang imellem, så kan den ikke køre så langt.

Jeg håber du kæmper videre og vælger livet. Du har fortjent det og er kommet godt igang.

Venlig hilsen

Erroll