Hej du

Det er tydeligt i dit brev, at du har en masse tanker og følelser omkring det at være alene, og også det at du føler, at din kæreste ikke elsker dig ligesom du elsker ham. Det er helt forståeligt, når det fylder så meget for dig lige nu, at du føler dig frustreret og godt kunne bruge noget sparring. Det kan være svært at være i et forhold, hvor man kan have forskellige syn på tingene og have forskellige behov. 

Allerførst har jeg lyst til at understrege, at der kan være rigtig stor forskel på, hvordan mænd og kvinder viser og føler deres kærlighed. Det lyder som om, du har behov for at være fysisk tæt på ham, og det er der slet ikke noget mærkeligt ved. Sådan er der mange, der har det. Men det kan være udfordrende, hvis din kæreste har andre behov og måder at vise kærlighed på. I hvert fald kan der opstå misforståelser eller situationer, hvor du let kan føle sig overset eller at dine behov ikke bliver opfyldt. Men det er slet ikke sikkert, at din kæreste ikke viser dig kærlighed, det kan være han viser den på andre måder end dig. Jeg har læst et sted, at der findes 5 forskellige kærlighedssprog - altså måder, hvorpå man føler sig elsket: 1) anerkendende ord, 2) tid til hinanden, 3) at modtage gaver, 4) tjenester og 5) berøring. Du kan læse mere om dem på siden her. Det er ikke sikkert, det er tydeligt for dig, hvordan din kæreste viser kærlighed. Derfor kan jeg anbefale dig at sætte dig ned og tage en snak med ham om det. Hvis du skaber en god stemning, hvor du ikke kritiserer, men spørger nysgerrigt ind, så kan det nemt blive en meget interessant snak, hvor I lærer hinanden bedre at kende. Ofte kan kvinder have en tendens til at tænke "Han burde vide, at.....og derfor burde han vide, hvad han skal gøre". Hvis du jævnligt fortæller din kæreste, hvad der betyder noget for dig, og hvad du gerne vil have, at han gør, så er det meget nemmere for ham og så slipper du for at blive skuffet gang på gang. Det samme kan man sige om din kærestes nye job. Mit råd til dig er, at I tager en snak, hvor du fortæller, hvordan du har det med at skulle være alene. På den måde går du ikke rundt og håber på noget bestemt, og bliver skuffet, hvis ikke det sker. Derfor: Fortæl ham det, fortæl ham det, fortæl ham det! Det er godt for dig og for ham.

Du skriver, at du ikke kan lide at være alene, og ofte græder, når din kæreste er væk. Det lyder ikke særlig rart. Så jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at være alene. Det er ærgerligt at det skal fylde så meget i din hverdag, og at det skal styre, hvilket humør du er i. Jeg vil foreslå dig at sætte dig og overveje, hvordan dagene og nætterne alene kan blive gode. Måske vil det være rart at invitere en veninde over til tøsehygge. Måske kan du købe noget ekstra god mad eller sætte noget musik på, som du bliver i godt humør af. Du kan bestemme dig for at se en film og forkæle dig selv med lækre snacks. Måske kan det være, I skal have en kat eller hund, som kan holde dig med selskab. Lav gerne en god, lang liste og skift imellem tingene. Med tiden vil du måske opdage, at det bliver nemmere at være alene. Og at du også kan hygge dig uden din kæreste. Skriv evt alle dine ideer ned, og så kan du bruge dem, når du skal være alene næste gang. I forhold til lejren kan du gøre det samme. Finde ud af, hvad du kan gøre for at det bliver nogle fede og hyggelige dage og nætter der. Det kan være, du kunne have brug for en at snakke med om, hvordan du har det. Måske kan det være en af pigerne, som du skal sove sammen med. Så kan du muligvis trække hende til side og tage en god snak med hende, hvis du bliver ked af det på lejren.

Hvis nu du synes, at din ensomhed bliver værre og værre, så vil jeg foreslå dig at tage et smut forbi din læge. Så kan du evt blive henvist til en psykolog, som kan give dig en masse gode råd og god vejledning i det hele. Husk endelig også, at du er meget velkommen til at sende flere spørgsmål eller dele dine tanker med en rådgiver i vores 1-1chat. 

Jeg håber, det snart bliver bedre og nemmere for dig at være alene og at du kommer til at føle dig elsket hver dag.

Mai