Hej Jeppe. 

Tak for rosen. Jeg håber mit svar kan give dig en form for afklaring. 

Først vil jeg sige, at jeg synes, at det er super fedt, at du er så opmærksom på dig selv og ved hvordan, du ikke vil leve. Det gør det lettere at gøre en forskel, eftersom det svære ofte er selv at se, at der er et problem. Det er rigtig godt selv at tage initiativ til at få det bedre. Her hentyder jeg blandt andet til, at du er skrevet op ved en psykiater. Du skriver, at du også i den sidste tid har drukket meget alkohol og taget oxycodon. Jeg kan forstå, at du selv er opmærksom på den risiko, der er ved at tage stoffer og at det kan være farligt. Så det vil jeg ikke belære dig om. Jeg opfatter det heller ikke som om, at du har et direkte misbrug, men det kan alligevel være godt at have nogle at snakke med om de konsekvenser, stoffer kan have. På netstof.dk kan du få rådgivning om alkohol og stoffer, både hvis man har et misbrug men også om stoffer generelt. Du finder siden ved at klikke her. 

I forhold til at gå meget i byen vil jeg sige, at fordi de sidste fem dage ikke har været så gode, fører det ikke nødvendigvis til et længerevarende problem, eftersom det endnu ikke er blevet "normalt" for dig at gå i byen hver aften. Men det kan gå hen og blive til et problem, hvis det kommer til at fungere som et mønster, du følger, når du er trist eller bare fordi det er det, du plejer at gøre. Ofte finder man et mønster, der fungerer nogenlunde og sætter sig fast i det samme mønster. Men så kan man se, at det egentlig ikke er noget, man er interesseret i at blive ved med at følge og det egentlig bare er noget, man gør, fordi det plejer at give en form for tilfredsstillelse. Denne tilfredsstillelse tænker jeg stadig kan opstå i situationen, når du er i byen. Men det lyder ikke til, at den er værd at befinde sig i, eftersom det ikke føles rart den næste dag eller de næste dage, hvilket blot fører til, at man tager afsted igen og måske søger nye veje, man kan overskride for eksempel ved at tage vildere stoffer eller være seksuelt sammen med flere. Det er heller ikke muligt at blive ved med at overskride sig selv og man kan sidde tilbage med en tom fornemmelse, når det ikke lykkes at have det ligeså sjovt, som man havde det aftenen før. Hermed er det ikke sagt, at det ikke er i orden at tage ud og have det sjovt i byen og at du skal sidde hjemme hver aften og drikke the. Men ud fra hvad du selv skriver om situationen og hvordan du beskriver det, som at du er "gået amok", så kan jeg forstå, at du selv gerne vil se en ændring. Her er det rigtig vigtigt at finde nogle andre mønstre og finde noget, der kan gøre dig glad, uden at det skal være den meget midlertidige glæde, man finder i byen og med stoffer og alkohol.  

Du skriver også, at du har nogle veninder, der er rigtigt bekymrede for dig. Det bedste man kan gøre, når man går igennem noget, der er svært, er at være sammen med de mennesker, der ønsker det bedste for en. Du skriver selv, at du godt kan forstå deres bekymring og jeg kunne forestille mig, at det er noget, du har snakket med dem om. Du skal vide, at det er helt i orden at vise sig selv som sårbar over for sine tætte venner. Når man går igennem noget, er det rigtigt vigtigt at have en støtte, der kan være der til at snakke tingene igennem. Det behøver ikke at være en veninde, det kan også være et familiemedlem eller andre. 

Dit spørgsmål lyder på, hvordan du skal forholde dig til alle de her ændringer - det kan jeg godt forstå, at du gerne vil have svar på. Det er desværre ikke noget, jeg kan give dig et direkte svar på, men noget du må mærke på dig selv. Er der nogle ting, du gør i dit liv, som du egentlig ikke har lyst til? Er der nogle mennesker, der kun bidrager med negative ting og som du måske ville have det bedre uden? Jeg kan forstå, at der ihvertfald sker nogle ting lige nu, som du gerne vil undgå sker. Og jeg vil sige, at du er på rette vej og det er også helt okay at komme til at gøre nogle ting en gang imellem, som man kan komme til at fortryde. Det er de situationer, hvor man lærer allermest og hvor man også lærer sig selv at kende og kender sine egne grænser. Jeg synes, at du skal fortsætte dine gode tanker, om at det er noget, du skal væk fra, og det er noget du skal kæmpe med måske gennem en psykiater, som du allerede har kontaktet. Ens omgangskreds bliver også utrolig vigtig i sådanne svære tider, for hvis man er omgivet af personer, der løser problemer eller bare søger noget ekstra ved at tage i byen ofte eller drikke/tage for meget, så vil man også i større grad komme til at synes, at det er en god metode eller bliver presset til at tage med og fortsætte de dårlige mønstre i sit liv. Derfor vil mit råd til dig være at omgive dig med mennesker, der vil det bedste for dig og som du kan have det hyggeligt med. Snak med dem om, når det bliver svært eller hvis du får en lyst til at tage i byen eller andet, du ikke føler bidrager med noget positivt til dit liv. Fortæl dem, hvorfor det er så svært lige nu og hvorfor det kunne være tilfredsstillende at tage i byen eller drikke en flaske rom. Og især snak om hvorfor det at tage i byen ikke vil bidrage med noget godt for dig i længden, men blot gøre det endnu sværere at bryde det mønster.

Selvom det føles som om, at du er på bar bund lige nu, betyder det ikke, at det ikke bliver bedre. Du skal også huske på, at det er helt nyt for dig at være single og det tager lidt tid at vænne sig til. Men så snart du er igennem bruddet, vil tingene se lidt lysere ud på den anden side. Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og ønsker dig held og lykke. 

Med venlig hilsen Signe