Hej med dig

Jeg synes det er super stærkt af dig, at du mærker efter omkring hvad du tror på og ikke tror på, og så reagerer og undersøger tingene. Flot... og jeg kan godt forstå du er usikker på hvordan du skal tackle det her, specielt hvis du er bange for at dine forældre vil udelukke dig. Jeg håber mine tanker kan hjælpe dig lidt på vej.

Det første jeg lige tænker på er, at du skal vide at vi har religionsfrihed her i Danmark. Det vil sige, at når man er fyldt 15, så bestemmer man selv hvilken kirke man vil tilhøre, hvilken religion man vil tro og om man overhovedet tror på nogen gud. Det vil sige, at dine forældre må ikke melde dig ind i en kirke når du er blevet 15 år, hvis du ikke vil.

Jeg ved godt det nok ikke gør situationen nemmere for dig lige nu, men tænkte det måske var god viden alligevel og du kan læse lidt mere om loven her.

Det andet jeg tænkte på er, at du fortæller ikke så meget om, hvorfor du tror dine forældre vil udelukke dig, men det er helt sikkert en ret svært tanke at gå rundt med. Og derfor er det klart du er usikker på hvordan du skal sige det til dem. Men jeg tænker ikke du behøver at sige fra starten, at du stopper i kirken og tror ikke på noget mere. Måske ville det være nemmere at fortælle dine forældre, at du føler din tro er væk for tiden og at du synes det er svært, fordi du er bange for at de vil udelukke dig. På den måde kan du for det første fortælle dem om at din tro ikke er så stærk, men endnu vigtigere i første omgang, så kan I måske snakke om hvordan de vil reagerer. Måske siger de at det er okay, og at det mere handler om at du er glad, eller måske kan du mærke at de også synes det er rigtig svært.Men jeg tror det kunne være rart at finde lidt ud af hvor de står og så kan du arbejde videre der fra.

Det kan sagtens være de bliver lidt kede af det, fordi de gerne vil dele deres tro med dig og det er jo helt okay. Men måske vil de endnu hellere have at du er ærlig og har det godt. Og hvis det betyder at du ikke er en del af kirken eller tror på noget andet, så tænker jeg at det måske også er okay.

Nu ved jeg ikke hvor lang tid du har været i tvivl, eller hvor mange mennesker du har snakket med. Nu har du skrevet herind, men måske kunne det være rart at få snakket med lidt flere også og få sat lidt flere ord på det, inden du tager en beslutning? Det kunne være på chatten her i Cyberhus, hvor du anonymt kan chatte med en voksen, det kunne være en præst, en anden fra familien eller måske en sød lærer i skolen. På den måde kan du måske bliver mere sikker i hvad der er det bedste for dig og kan nemmere tage snakken med dine forældre.

Hvis du vil tage snakken nu, og det synes jeg også ville være helt fint, så kan du vælge tidspunktet rigtigt. En hyggelig aften ved middagsbordet, snakke med en af dem først, måske den du føler dig mest tryg ved at skulle snakke med om det her... du kunne også skrive et brev, hvor du stille og roligt forklarer det hele. På den måde kan samtalen bagefter blive lidt lettere.

Jeg håber du kunne bruge mine tanker til noget og selvom jeg godt ved, at det er en svær situation og det er forståeligt at du er nervøs for hvordan dine forældre vil reagerer, så synes jeg du skal reagerer på den følelse du har. Det er dit liv og hvis du ikke er troende, så vil der blive rigtig mange svære sitautioner i kirken og derhjemme, hvor du ikke kan være ærlig og afslappet. Og det synes jeg ikke du fortjener :)

Kan du ave det godt

Venlig hilsen

Erroll