Hvorfor kun mænd??

brevkassespørgsmål

Hvorfor kun mænd??

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 3 dage siden

Jeg er altså ved at være godt og grundig træt af jeres chatrådgivning!!! Hver evig eneste gang jeg logger på er det KUN mænd jeg kommer til at tale med. Jeg har forsøgt flere måneder nu og det er det samme hver evig eneste gang! ALTID kun mænd. Tit så er der slet ingen kvinder, mindst en dag om ugen. og hvis der endelig er nogen er de optaget konstant. I påstår der er ca 50/50 mænd og kvinder. Men max 5 gange har jeg prøvet at det er en kvinde når jeg logger på. I sidste uge fik jeg at vide jeg skulle prøve igen mandag så jeg kunne komme til at snakke før jul. Mandag var det kun mænd, tirsdag var der ingen som svarede mig da jeg loggede på, jeg ventede i længe og da jeg loggede af var der optaget hele tiden i 1½ time indtil i lukkede. og idag onsdag er det supris IGEN KUN MÆND og så kan jeg vente helt til på mandag efter jul og der er det lissom for sent. Jeg er ved og være træt af at i evig og altid siger jeg skal prøve senere eller en anden dag. Det kan vel ik være rigtig det KUN er mænd på jeres chat??? Tit så har jeg fået og vide jeg sku log på tidligere så der var god tid til at snakke, men hvis man logger på kl 14 er der aldrig andet end mænd, kvinderne kommer først meget senere og så er de optaget hele aftenen så man alligevel først kommer på lige før lukketid. jeg synes altså det er rigtig unfair det er sådan *græder*

Svar: 

Hej pige 16 år

Jeg kan godt forstå du er træt af ikke at kunne komme til at snakke med en kvinde når du logger på. Specielt når du har prøvet over så lang en periode. Vi arbejder hele tiden på at skaffe flere rådgivere så vi kan åbne flere linjer med både mænd og kvinder, så det kan blive lettere at komme igennem.

Som det er lige nu er der lidt flere kvindelige rådgivere i chatten end mænd. Men derfor kan du sagtens have erfaret at du oftere møder mænd.
Vi har ingen tidsbegrænsning, ud over vores lukketid, på chatsamtalerne. Derfor er det umuligt for rådgiverne at sige noget om hvor lang tid der går før en kvinde bliver ledig, hvis alle kvinder er optaget. Det kan være 5 minutter og det kan være det slet ikke bliver. Så hvis en kvinde er i gang med en samtale, kan det sagtens ske at du logger på flere gange på en dag og kun møder mænd, hvis det er mænd der er ledige.
Jeg kan godt se det er frustrerende bare at få at vide at du må prøve igen senere, men rådgiverne har desværre ikke andre muligheder. 

Rådgiverne kan heller ikke med sikkerhed vide om det er kvinder eller mænd der er på vagt dagen efter eller ugen efter. Chatrådgiverne arbejder frivilligt ved siden af deres faste arbejde/uddannelse, og for at sikre at de kan komme så ofte som muligt melder de selv til på vores vagtplan. Det sker jævnligt at rådgiverne bytter vagter, bliver nødt til at melde fra eller i sidste øjeblik lige tager en ekstra vagt fordi de har lidt ekstra tid. Derfor er det umuligt på forhånd at sige om det er mænd eller kvinder der er på vagt.

Det er naturligvis helt i orden, hvis du kun vil snakke med kvinder, men jeg bliver også nødt til at sige til dig at det samtidig automatisk betyder at det vil blive sværere at komme igennem til en ledig rådgiver. For hver gang der er en ledig rådgiver, vil det i måske halvdelen af tilfældene og nogle gange i flere være en mand. Jeg vil i den sammenhæng gerne understrege at alle vores rådgivere, både mænd og kvinder,  er gode til at lytte. De har alle en børnefaglig baggrund og de har alle gennemgået den samme oplæring hos os i Cyberhus.

Som jeg skrev i starten arbejder vi hele tiden på at rekruttere flere rådgivere, så det bliver lettere at komme igennem til chatten. Også selvom man kun vil snakke med rådgivere af et bestemt køn.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program