Hej den gode veninde

Tusind tak, fordi du har lyst til at dele din tvivl med mig. Det lyder som en rigtigt svær situation at stå i, og jeg kan godt forstå, at du føler dig enormt splittet mellem at passe din skole og at være der for din veninde. Men jeg tænker ikke, at de to ting nødvendigvis bør udelukke hinanden. I det følgende vil jeg dele mine tanker om din svære situation med dig og komme med nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre for at passe på dig selv og jeres venskab.

Jeg synes, det er en enormt stor opgave, du tager på dine skuldre, når du gerne vil være der for din veninde, når hun har det svært. Jeg forstår godt, at du gerne vil hjælpe hende, og jeg er sikker på, at din veninde er rigtigt glad for din betænksomhed og hjælp. Men at hjælpe en, som har angst, kan være svært selv for fagfolk, som har en masse viden om, hvordan man gør. Det kan måske være en god idé at overveje, præcist hvad du kan og ikke kan hjælpe hende med og hvilke ting, hun måske bør dele med en anden, som har mere viden om behandling af angst - hvis hun ikke allerede er i behandling. 

Samtidig kan det være rigtigt svært for et venskab at bære, at den ene har nogle problemer at bokse med, fordi det hurtigt kan komme til at fylde rigtigt meget. Det kan både gøre, at man måske ikke føler, at der er plads til "bare at være venner" som tidligere , men det kan også gøre, at den, der skal hjælpe og være problemløser, kan føle sig helt flad efter noget tid, fordi det kræver rigtigt meget energi at hjælpe andre med svære ting. Nogle gange kan det også være sværere at føle, at man har overskud til at hjælpe sin veninde, hvis man er mere stresset eller udkørt. Jeg tænker derfor, at du kan hjælpe både dig selv og din veninde ved at huske at passe på dig selv, selvom du også gerne vil være der for din veninde. Man kan sammenligne det lidt med det, at hvis et fly er ved at styrte ned, skal man altid skal tage sin egen iltmaske på først, før man hjælper andre med at tage deres på.

Man kan måske også forstå det ved hjælp af en metafor. Vi kan forestille os, at jeres venskab er en bankkonto, som I begge kan "sætte ind" på og "hæve" fra. Vi vil helst have grønne tal på bundlinjen, så der skal helst være et overskud eller plus på kontoen, som man kan "hæve" af. Det overskud kan eksempelvis komme fra, at man har ekstra tid til rådighed. Det kan også være, at man har gjort noget rart for sig selv, som gør, at man har fået ladet batterierne fuldt op og føler, at man har overskud til at "sætte noget ind" på bankkontoen. Problemet i jeres venskab lige nu kan ifølge den her metafor forstås som, at din veninde bliver ved med at "hæve" på kontoen - men at du ikke har mulighed for at "sætte mere ind" på den. Så går kontoen i minus, og det kan føles enormt frustrerende for jer begge.

Jeg tænker, at det kan være en god idé at snakke med din veninde om, hvordan du har det, og at du føler dig meget splittet mellem at hjælpe hende og at passe din skole. Jeg er sikker på, at din veninde godt kan forstå, at det også er vigtigt, at du følger med i timerne. Jeg er også sikker på, at din veninde også godt kan forstå, at du er nødt til selv at føle dig ovenpå, før du kan hjælpe din veninde på en måde, som gavner både dig og hende. Det kan være en god idé også at få italesat, at du godt kan forstå, at hun har det svært, og at det ikke er fordi, du er hverken ligeglad med hende eller træt af hende. Men at du tværtimod forsøger at sørge for, at du selv er i en overskudposition, så du kan være der for hende og yde omsorg på andre tidspunkter. Det er måske også vigtigt at få fortalt din veninde, at hun betyder rigtigt meget for dig, og at du stadig gerne vil være der for hende og skrive med hende om hendes problemer, hvis hun har brug for det. Men at der samtidig er grænser for, hvad og hvor meget du kan hjælpe hende med. Det kan være en rigtigt svær samtale at skulle tage med ens veninde, men jeg er overbevist om, at det vil kunne gavne jer begge i det lange løb.

Nogle andre konkrete forslag kan være, at I måske kan lave nogle aftaler om, hvornår og hvor længe I kan skrive sammen om hendes angst eller endda aftale specifikke tidsrum, som kan bruges til at skrive om det. For nogle kan det også hjælpe at have et spil, en film eller noget lignende ved hånden, som kan distrahere en fra ens angst og de tanker og kropsfornemmelser, som kan opstå i den forbindelse. Det kan også være, at hun skal prøve selv at opsøge hjælp, der hvor hun bor, så hun kan få nogle teknikker til at kunne håndtere sin angst selv. Måske kan din veninde også selv komme på nogle forslag til, hvad I kan gøre. Det vigtigste er, at det er nogle forslag eller aftaler, som I begge føler, at I kan opfylde - eller i hvert fald, at I vil gøre jeres bedste for at opfylde det. Men det er også helt okay at sige fra, hvis du ikke føler, at du kan gøre det, hun foreslår.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg håber, at I sammen kan finde frem til en løsning, som fungerer for jer begge.

De bedste hilsner,
Marie