Hvordan sætter jeg grænser og passer på mig selv?

brevkassespørgsmål

Hvordan sætter jeg grænser og passer på mig selv?

brevkassespørgsmål af
anonym
22 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Jeg er i vildrede. Er en ung kvinde, der bor i en ejendom, hvor der kun bor kvinder. Dette nævnes, fordi bestyrelsen, ofte "hidser hinanden op" og der er megen "fnidder" og sladder. Jeg har en nabo, hun er fra chile og har berettet om grusomheder hun var udsat for, for så vredt at sige, at jeg ikke skal "tvinge" hende til at fortælle noget og at hun "ikke finder sig i noget. Det mødte jeg i starten med stoisk ro. Men det var meget underligt at sige til mig, netop flyttet ind på gangen. Nu er sagen den, at jeg lider af astma, og flere gange har ,meget pænt henvendt mig og spurgt her i sommer, om hun ikke vil lukke sin hoveddør- Hun afbrænder nogle meget stærke duft pinde, hver aften som også generer de andre på gangen. Men ingen vil være med til at henvende sig til hende for hun er meget paranoid og rethaverisk. Det er ikke noget jeg har mødt tidligere. Det ryger mest ind til mig, nærmest nabo ( vi bor i en såkaldt "korridor" ejendom, dør om dør, som på et hotel). Jeg tror på venlig dialog. Altid- Og altid uden kritik og hævet stemme. Men hun er blottet for alt der hedder empati. Hun farer ned og lukker gangens vinduer, så snart jeg eller andre har åbnet dem. Det er som om hun er paranoid. Hun vil det ene øjeblik smile for så at ignorere, det er helt enorme skift hun præsterer. For en måneds tid siden bankede jeg på, for venligt at spørge, om hvornår hun slukkede de der duft pinde. Det skal siges, at så snart man kommer ind på vores gang, ude fra ejendommens hall, så stinker de der duft pinde meget voldsomt. Min henvendelse afstedkom det sædvanlige "kast med nakken", en overlegen mine. Hun forstod sket ikke min henvendelse. Jeg kunne jo bare lukke min dør!!! Og gå ind til mig selv!! Det tager bare 10 minutter. Da jeg 2 timer efter skulle ud med skrald, stod døren endnu mere åbent!! Det er svært at lufte ud her hvor vi bor og selv om jeg har mit rullegardin nede, så solen ikke "overbager" lejligheden så er det ikke så rart at hendes adfærd tvinger mig til at holde min hoveddør åben. Men, jeg frustreres kan jeg mærke. Hun har tidligere op i mit åbne ansigt kaldt mig "sart" og bortforklaret....helt blottet for sans for andre end sig selv. Og sagt, at hun aldrig vil tage mine klager seriøst, at det "må handle om noget med dig selv"- Det korte er, at hun ingen andel mener hun har i, at gangen stinker og hun skal jo have åben hoveddør, for ellers får hun det for varmt. Jeg tror det er vigtigt at nævne, at bestyrelsen i Huset ikke er til hjælp, og at al dialog med dem ikke er en mulighed. Heller ikke hvis man nu tror, at det vil lykkes og at jeg skulle prøve at inddrage dem. Det må I ikke tænke ind i svaret til mig, for det vil ikke ske. Det der provokerer mig mest er, at jeg står overfor en dame, min nabo, hun er ca 65 år og hun dikterer jo det der sker mellem os. Der er ingen dialog. Men jeg har søgt og søgt med: "Kunne du ikke fortælle, hvor længe du skal afbrænde ...", ja det ville vi andre jo tage til os. Hvad gør jeg? Jeg har også migræne og varme trigger min migræne. Der har været mellem 27 grader og 35 i min lejlighed her i den varme sommer 2018, hvis der ikke åbnes ud til gangen i løbet af dagen. Jeg har selvfølgelig flere bordfaner som kørte uafbrudt her i sommeren 2018 Hvad gør jeg med det? For jeg er jo også et menneske og hun træder på mine grænser og mener jo, at det er alle andre, der altid har et problem. Jeg søger ikke konflikt men jeg har svært med mennesker der bevidst provokerer. Jeg tror hun er skadet så meget, så hun er forstyrret. hun har en dag jeg kom og bankede på, sagt, at "jeg gider dig ikke, du kan bestille tid, for jeg gider ikke lytte på dig nu, du kan banke på imorgen kl 20"- ( det var et akut spørgsmål om manglende varme i vinters). Forleden overhørte jeg, at hun stod og bagtalte mig overfor min genbo, som er ny på gangen. Sagde, at jeg var "psykisk syg" og "ubehagelig" mv. Det var meget hastigt at jeg hørte det, men det var dybt krænkende og jeg blev vred. Idag, da jeg kom hjem, stod hun og foldede noget pap sammen ude på gangen foran sin hoveddør. Hun sagde "hej" som om intet var hændt..... Jeg kan ikke lide hende, hun manipulerer og hun virker personlighedsforstyrret, Hun krænker mig, taler ned til mig og hun mener jo ikke selv, at hun skal tage hensyn eller at hun bør se på sin egen adfærd. Jeg har ikke lært hjemmefra at sige fra. at sætte grænser. Og jeg føler mig som et sart lille lam, der , hvergang jeg møder hende, ikke kan passe på mig selv eller automatisk anlægger en meget underkastende adfærd, hvor jeg er "over" venlig ( selv overfor mennekser der er dybt grænseoverskridende) og jeg har lært hjemmefra, at det ene og alene er mig der har ansvaret i en relation , ansvaret for, at relationen er positiv, at den anden ikke "bliver sur" eller at jeg skal behage. Jeg vil høre. hvad jeg gør med denne nabo? I må virkelig ikke svare, at jeg skal tale med hende. For det vil kun betyde afvisning og endnu flere krænkelser..... Og hun kommer ikke til at forstå det. Sagen er den, hvordan lærer jeg at sætte grænser? at stoppe evt sladder? ( kan jeg det?) og skal jeg sige fx, når hun siger hej: "Jeg har ikke lyst til at hilse på dig"??? Vil det optrappe? Er det at sige fra, selv om hun ikke forstår det. Hun har jo selv sagt, da jeg flyttede ind: "Du skal bare vide, at mig manipulerer du ikke med, det får du slet ikke lov til"!!!!! Kan I råde mig? Jeg ønsker at lære, at sætte grænser for mennesker der overskrider mine grænser og tager min glæde og energi. Det gør hun nu og det stresser mig. vh En nervøse pige... Hvad gør jeg? at skrive et brev, hvor jeg igen ikke kritiserer men igen søger at fortælle, hvordan det generer mig og min astma, det vil være som at prøve at slukke en ildebrand med et glas vand. Hvad gør jeg? Vh

Svar: 

Kære du.

Jeg kan virkelig godt forstå din frustration over din nabo. Det lyder ikke til, at hun har den store respekt for hverken dig eller de andre beboere ved ikke at tage hensyn, lytte eller tale ordentligt.

Du spørger til, hvordan du lærer at sætte grænser. Men ud fra det du beskriver, så synes jeg faktisk, at du har sagt fra. Flere gange endda! Du har henvendt dig til hende mange gange om problematikken. At hun så vælger at være ligeglad og ikke tager hensyn, kan du desværre ikke gøre noget ved. Og det er utrolig urimeligt, at hun er så strid og respektløs overfor dig, men desværre kommer vi til at møde sådan nogle mennesker i løbet af vores liv, hvor - uanset hvad vi gør - er de bare ikke interesseret i en positiv relation eller at tage hensyn til andre mennesker. Derfor tænker jeg, at hvis du ikke kan være i din lejlighed pga. lugten fra hendes duftpinde, og det påvirker din astma og dermed din sundhed, så er den eneste mulighed du nok har, er at flytte. Og det er på ingen måder fair eller rimeligt! Men hvis hun ikke lytter og bestyrelsen ikke vil hjælpe, så er der nok ikke andet at gøre.

Jeg tænker heller ikke, at løsningen ligger i, at du skal snakke med hende igen. For det virker til, at hun tager rigtig meget af din energi og tid, og nu hvor det har ikke har ændret noget at starte en dialog med hende om problemet, så tænker jeg heller ikke, at det giver mening at snakke med hende endnu en gang, for det kommer der højst sandsynlig ikke noget godt ud af. Som du også selv skriver, så kommer hun ikke til at forstå det. Og det er også en måde at beskytte og passe på dig selv ved at trække dig fra hende, så du ikke kommer ud i endnu en situation, hvor du føler dig som et lille lam, der ikke kan passe på dig selv. Generelt tænker jeg, at det vil være en idé at undgå mennesker, der får dig til at føle sådan. Mennesker, der trækker en ned, skal man ikke bruge særlig meget energi på, for de er ikke ens energi værd.

Du skriver også, at hun har talt dårligt om dig til de andre naboer. Desværre kan du nok heller ikke gøre noget for at stoppe den sladder, hun har startet. Du kan selvfølgelig vælge at opsøge alle beboere i bygningen og fortælle dem om situationen, men spørgsmålet er også, om du har lyst til at hive dem ind i jeres konflikt. Hvis det er tydeligt for alle, at hun har nogle problemer, mon ikke at de andre naboer også er lidt trætte af hende så, og ikke tager så meget af det, hun siger om dig? Det er selvfølgelig svært at vide, men faktum er bare, at du ikke kan gøre noget ved andres handlinger - kun dine egne.

Du skriver, at du har lært, at du har ansvaret for at relationen er positiv, men det tænker jeg faktisk ikke er helt rigtigt. For du kan gøre nok så meget - være venlig, respektfuld, positiv og høflig, men du kan ikke styre, hvordan den anden person vælger at reagere. Der har den anden person lige så meget ansvar som dig for, at relationen bliver positiv. Så jeg tænker, at det er ret vigtigt, at du arbejder på at slippe noget af det ansvar, du pålægger dig selv. For det er rigtig hårdt, hvis du føler, at du bærer al ansvaret i alle relationer, du har. Og igen er det en måde at passe på dig selv ved, at du ikke påtager dig så meget ansvar for at behage andre.

Lige en sidste tanke, så kan det også være, at udfordringen giver sig selv, nu hvor vi går mod koldere tider og det ikke er nødvendigt at have åbne vinduer og døre hele tiden som i sommers.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og vil huske på, at du faktisk har sat grænser for dig selv og sagt fra, og også vil huske, at det ikke er dit ansvar alene at din relation til andre er positiv.

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program