Kære Ano.

Det lyder til du sidder i noget af et dilemma og det alene viser allerede, at du er en god ven, eftersom du tænker så meget over det og gerne vil gøre det rigtige. Det er ikke svigt at ville hjælpe nogen, selv hvis de ikke selv kan se, at de har brug for det.

For at gøre mit svar mere læsevenligt og måske mere meningsfuldt vil jeg dele resten af mit brev fordele og ulemper ved at fortælle hans forældre om det hele. På denne måde kan du reflektere mere over hvad du tænker er den mest rigtige løsning.

Fordele ved at fortælle hans forældre:

• Han er måske i fare: Hvis han tager stoffer og er langt ude, så risikerer han alvorlig skade, både fysisk og psykisk. Du kan potentielt være med til at redde hans liv.
• Han lytter ikke til dig: Du har allerede forsøgt at tale med ham flere gange, og det virker ikke. Han skubber dig væk, og du kan ikke hjælpe ham alene, derfor er hans forældre en anden måde at finde hjælp på.
• Hans forældre har måske flere handlemuligheder: De kan fx få professionel hjælp til ham. Det kan bl.a være lægen, psykiatrien eller et rusmiddelcenter. Dette har du desværre ikke adgang til på samme måde som hans forældre har.
• Du prøver at være en god ven: Du prøver ikke at skade ham, men faktisk det modsatte. Du handlede, da du så noget var galt. Selvom han måske bliver vred, så husk at minde dig selv om du kun ønskede ham et bedre liv.
• Venskabet er allerede under pres: Du nævner i dit skriv, at han bliver sur og trækker sig. Det viser måske, at det allerede er svært at være tæt på ham. Hvis du siger noget, mister du måske venskabet nu, men ikke nødvendigvis for altid. Når han får det bedre, kan han forhåbentlig se, du gjorde det af omsorg.

Ulemperne ved at sige det til hans forældre:

• Han kan miste tilliden til dig: Denne er nok svær at komme udenom, men han vil sandsynligvis føle sig forrådt og kan miste tilliden, især hvis I ellers har haft et nært og loyalt venskab, men dette kan måske også kun være midlertidigt, hvis han en dag indser du bare ville hjælpe ham.
• Han kan trække sig endnu mere fra dig og omverden: Hvis han føler sig måske angrebet fra flere sider. Dette kan resultere i han reagerer med vrede og distance og måske lukker sig selv mere inde.
• Hans forældre reagerer måske ikke hensigtsmæssigt på nyheden: Nu kender jeg jo ikke din vens forældre, og det er sikker de vil reagere sådan, men nogle forældre kan desværre håndtere situationen ved at benægte eller bliver vrede, hvilket kan gøre situationen mere vanskelig.
•  Det kan føre til skyld og skam, hvis det eksploderer: Selvom du naturligvis ikke skal føle skyld, så er det måske noget der kan man lige en realitet, fx hvis han ender med at skælder dig ud, græder eller afviser dig blankt, så kan du føle dig som den "onde", selvom du prøver at hjælpe, men det er stadigt vigtigt at huske på det ikke er din skyld.

Den gyldne mellemvej
Hvis ingen af de andre råd taler til dig, vil jeg også forsøge at opstille nogle evt. komprimerer:

Giv ham en sidste klar besked
Fortæl ham direkte: "Jeg er virkelig bekymret, og jeg kan ikke længere tie stille og se passivt til. Hvis du ikke selv søger hjælp, er jeg nødt til at gøre noget. Ikke fordi jeg vil skade dig, men fordi jeg vil have, at du overlever."

Skriv det i et brev til ham
Dette kan måske lyde lidt underligt, men hvis han plejer at blive vred, kan det måske hjælpe at skrive dine tanker ned og give ham i et brev. Så kan han læse det, når han er klar, og du får lov at sige alt uden at blive afbrudt.

Til sidst
Der er desværre ingen nem løsning, der føles helt rigtig, for det vil nok gøre ondt uanset hvad. Men det største svigt ville faktisk være ikke at gøre noget, fordi du er bange for at miste ham. Hvis han virkelig har et problem, så er tavshed og passivitet det farligste. Når jeg læser dit spørgsmål, synes jeg også det er tydeligt, at du allerede ved, at du er nødt til at gøre noget, og den følelse tror jeg du skal tage alvorligt. .

Med venlig hilsen Kylie.