Hvor det synd

brevkassespørgsmål

Hvor det synd

brevkassespørgsmål af
Sandra
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Min pleje lillebror glædet sig til hans forældre kom men så banke det på alså i går fra kommunen at de kommer med Hans ting og de kommer ind og han kigger og siger hvorfor mine ting her har ikke noget ved mine forældre så og de fortæller ham at hans mor og far har været i volds slagsmål og de på kommunen er bange for det ikke er godt for ham og han bliver sur og sparker til hans ting og løber ind på sit værsle ligger sig under sin dyne og siger han vil dø og råber og skriger og kommunen mener han fået anfald så der kommer en sygeplejesker og læge ud der skal berolig ham og det hjalp her til morgen har han fri og jeg siger vi ses og han kalder på mig og siger han vil os i skole og siger kom og han hopper i tøjet og siger du får min madpakke så køber jeg min mor siger hvad i gang i og han siger vi ses mor vi må ikke kom for sent hvordan kan man være ked af det og glad næste dag jeg forstår ikke det og kan jo ikle sætte mig ind i det har spurgt min lære men hun tror jeg brug for samtale så. Det typisk ingen der lytter og forstår håber du vil gør mig kloger :)

Svar: 

Hej

Jeg forstår godt, at det er svært at forstå, hvordan din plejelillebror kan gå fra rigtig ked af den ene dag, til at virke glad den anden. Jeg synes det er rigtig flot af dig, at du prøver at forstå ham. Jeg kan prøve at komme med nogle bud på, hvorfor han måske kunne ændre humør så meget, men jeg ved det ikke.

Det lyder til, at han tidligere har været i et hjem hvor der har været nogle problemer. Jeg ved selvfølgelig ikke præcis hvorfor han er kommet i pleje, men når forældrene har været i slagsmål, lyder det ikke helt godt.

Selvom han måske ikke har haft det helt godt med sine forældre, er det stadig hans forældre, og han vil gerne se dem. Derfor blev han rigtig oprørt, da han fik at vide, at han ikke kunne alligevel. For ham kan det føles som om, at de svigter ham.

Når han er glad dagen efter, kan det have mange forskellige grunde. Det kan være, at han har tænkt over det, og fundet ud af, at det måske var det bedste. Måske har han glemt det lidt igen. Måske han har fået tro på, at det nok skal gå fremover.

Jeg kunne forestille mig, at du også har prøvet at være rigtig vred og ked af det, men hvor det efter lidt tid var mindre slemt. Det kan have været det samme med ham. Hvis han kommer fra et meget stressfyldt miljø, skal der måske mindre til, inden han reagerer meget voldsomt. Det kan være voldsomt at høre på, når han siger, at han har lyst til at dø, men det kan godt være en kort reaktion, som ikke er noget han mener normalt. Derfor vil han også hurtigere falde ned igen.

Hvis du har lyst, kan du prøve at snakke med dine forældre om det, og måske også din plejebror selv. På den måde kan du måske finde ud af, hvorfor han gør, som han gør.

Det kunne lyde som om, at der sker meget hjemme ved dig, og at nogle ting kunne være rare for dig at vende med nogen. Derfor tror jeg, at din lærer prøvede at hjælpe, ved at tilbyde dig en samtale.

Med venlig hilsen

Luna

Lunas billede
Luna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program