Hvad tænker folk

brevkassespørgsmål

Hvad tænker folk

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 7 måneder 5 dage siden

Hej. Jeg står i den situation at jeg gerne vil væk fra mit nuværende arbejde. Jeg kan ikke se mig selv i faget eller i et dediceret normalt arbejde. Jeg vil gerne være entreprenør / iværksætter eller noget som kan give økonomisk frihed, og sikre mig et spændingsfyldt liv. Jeg er ikke bygget til at blive slidt på indtil jeg er 65 og derefter gå på pension. Jeg har planer om at sige op inden for de næste halve år, men nu kommer dilemmaet. Jeg ved inderest godt inde hvad jeg vil, men lader som om jeg ikke gør når forældre eller andre spørger mig. De spørger hele tiden hvilken uddannelse jeg så vil have. Men inderst inde kan jeg ikke se nogen gyldig grund til at tage x antal år på skolebænken og arbejde mig selv til jeg er halvdød. Et liv som man kan leve på sine egne vilkår og har økonomisk frihed tiltaler mig allermest. Jeg ved at hvis jeg fortæller dem det, vil jeg blive kaldt urealistisk og vil nok ikke rigtig blive bakket op. Vi i familien har altid været håndværker, men jeg kan ikke se mig selv i det klassiske hverdags job. Det er selvfølgelig ikke alle der kan klare snittet og tjene en masse penge. Jeg ved heller ikke hvordan jeg vil klare mig økonomisk igennem den tid, men så må jeg finde et arbejde som ikke kræver at jeg spilder 4 år på skolebænken, men som reelt set bare kan sørge for at jeg ikke falder på røven penge mæssigt. Alt i alt, jeg vil gerne noget som har mulighed for økonomisk og geografisk frihed. Jeg vil ikke være lænket til et sted. Jeg tænker umiddelbart også at top 1% af befolkningen blev kategoriseret som mennesker med storhedsvanvid. Men hvis man giver op på sine drømme, så har man intet tilbage? Har jeg ret? Et liv uden et formål og et sted hvor man aktivt kan arbejde sig hen imod og forbedre sig i udviklingen er ikke noget liv at leve.

Svar: 

Kære du.

Tak for dit spørgsmål til brevkassen, det er altid spændende at høre hvad en spirende iværksætter har på hjertet, og jeg vil gerne lytte til dit spørgsmål og forsøge at svare så godt jeg kan.

 Det er dejligt at du har en god forståelse for hvad du ønsker med din fremtid, og det første skridt mod at tage de beslutninger DU ønsker. At føle sig begrænset af forventninger fra familie og samfundet kan give en følelse af pres, men det er vigtigt at huske, at det er dit liv, og du har ret til at vælge DIN egen vej uden fordømmelse.

 At være entreprenør eller iværksætter er en fed ambition, den slags arbejde kan tilbyde både økonomisk frihed og mulighed for at skabe et liv der passer lige netop dig. Men det er også vigtigt at være realistisk og forberede sig på de udfordringer der er  ved at starte sin egen virksomhed. Det kræver ofte hårdt arbejde, tålmodighed og en villighed til at løbe både små og store risicis.

 Når man ønsker at bryde ud af de traditionelle jobmønster kan det virke skræmmende og måske grænseoverskridende, især når man kommer fra en familie af med andre traditioner, men det betyder ikke, at du ikke kan følge dine egne drømme og ambitioner. Mange succesrige iværksættere har stået overfor lignende udfordringer/situationer og de har alle fundet veje til succes. Måske kan du have nogen forbilleder der kan hjælpe med at holde motivationen oppe? Jesper Buch? Steve jobs? Måske en helt tredje?

 Når det kommer til at tage snakken med dine forældre og andre om dine ønsker og planer for fremtiden, kan jeg ikke sige nok hvor vigtigt det er at være ærlig og åben om dine følelser og mål. Selvom de måske ikke helt forstår eller støtter dine valg i starten, kan en god og ærlig snak hjælpe med at opbygge forståelse og respekt over tid. Tålmodighed er nøglen her.

 At forfølge ens drømme er ikke urealistisk eller storhedsvanvid. Det handler om man til tider må tage store chancer og forfølge sine passioner. Selvfølgelig er der risici og udfordringer undervejs, men det er netop det, der gør rejsen mod ens drømme så givende og meningsfuld, især senere hen.

 Hvis du virkelig brænder for at blive iværksætter og opnå økonomisk frihed, så er det værd at forfølge den drøm og forsøge at gøre den til virkelighed. Husk på, at der altid er ressourcer og støtte til rådighed for dem, der søger den. Husk at vejen til succes ofte kan være en lang og besværgelig rejse, men det er også en rejse der forhåbentlig bliver fyldt med personlighed udvikling og vækst.

 Håber mit svar kan hjælpe dig, og jeg vil ønske dig al held og lykke med dit iværksætter projekt. Jeg ved det måske lyder kliche, men tro på dig selv og dine evner så skal det nok gå! Og prøv ikke at tænke så meget over hvad andre tænker om dig og dine planer ;)

 Venlig hilsen Kylie

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program