hvad skal jeg undgå

brevkassespørgsmål

hvad skal jeg undgå

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

hej! jeg har været til læge med min mave, og har fundet ud af at jeg har for meget mavesyrer og har fået at vide at jeg derfor skal spise mad med så lidt syrer i som muligt. så jeg ville høre om i har et bud på noget mad med meget lidt syrer i?

Svar: 

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål.

Jeg har forsøgt at undersøge lidt på dit spørgsmål om hvilke fødevarer der er gode at spise når man har meget mavesyre. Jeg har ikke kunnet finde frem til noget helt specifikt, men jeg har fundet ud af at det ville være godt for dig at undgå citrusfrugter som appelsiner, citroner, lime, ananas og kiwi. Det ville også være en fordel, at holde dig fra kaffe, te, alkohol, fed og stærk mad. Jeg har også fundet frem til at det ikke er så godt at tygge tyggegummi, fordi maven så tror at der kommer mad og begynder at lave mavesyre. 

Motion er også godt mod mavesyre, men undgå aktiviteter hvor du har hovedet nedad :-)

Nogle helt generelle råd er at undgå stramtsiddende tøj, at huske at tygge maden længe og grundigt, og at give måltiderne struktur (dvs. ikke at spise meget få og store måltider, men heller ikke meget små og hele tiden).

Mange hilsner

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program