Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål

Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål af
Lin
23 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Der er allerede gået mange år siden jeg afsluttede en gymnasial uddannelse og startede på mange videregående uddannelser, men ikke har færdiggjort nogen af dem. Jeg har meget lav selvtillid, genert og introvert. Det betyder også at jeg ikke har mange venner eller personer jeg kan snakke med. Og jeg har hellere ikke rigtigt et job bortset fra at sælge portrættegninger, men glæden for kunst har også længst forsvundet. Jeg ved at jeg skal have en uddannelse og et job, men jeg aner simpelhelt ikke hvad jeg vil. Lige nu går jeg på en sundhedsfaglig uddannelse, men jeg kan allerede mærke at det ikke er det rigtige sted jeg skal være. Jeg misunder mine klassekammerater, der brænder for faget og følger deres drøm. Jeg føler at jeg er et dårligt menneske, fordi jeg kommer ind på en uddannelse som jeg ikke gider, og dermed snuppede en studieplads fra én som egentlig VIL læse. Jeg ved ikke om jeg blot er dovn eller døjer med depression, som jeg ikke er klare over. Jeg har simpelhelt mistet motivation til alt, men samtidig, så føler jeg ikke at mit problem er stort nok til at søge om hjælp. Men jeg ved IKKE hvordan jeg skal bryde den her onde cirkle, færdiggøre en uddannelse og finde et job, få et liv! Jeg er så træt af mig selv og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har bare lyst til at på stolen i mit værelse og aldrig forlade. Mvh Lin

Svar: 

Hey Lin.

For det første vil jeg skynde mig at sige, at nærmest  alle problemer er store nok, i forhold til at søge hjælp, så længe det fylder din hverdag med frustration.

Dine bebrejdelser mod dig selv ang. at optage en studieplads, er forståelig nok, men på den anden side skal du jo også prøve det før du kan vide det, du ved nu. Hvis du ser det i netop det perspektiv, kan du jo glæde dig over, at du nu meget fordelagtigt er blevet klogere på, hvilken retning du ihvertfald ikke skal.

Jeg forstår at du helst vil have en uddannelse og job, som du brænder for, det er da også klart en fordel, at det virkelig er den tilgang vi alle har til vores job eller fremtidige job. Uden at skuffe dig for meget, vil jeg dog sige, at man desværre ikke altid kan forvente at få den uddannelse eller job, som man drømmer om. I din situation er det jo så ikke tydeligt, hvad drømmeuddannelsen/jobbet rent faktisk er, men du er lige nu i gang med at afprøve hvorvidt en sundhedsfaglig uddannelse er dig, så selvom du ikke selv føler, at der sker noget, og at du ikke ved, hvad du selv vil, ja så kan jeg se at du flytter dig og netop bliver klogere på dig selv, i og med at du har fundet ud af, at en sundhedsfaglig uddannelse ikke er dig.

Uden at du dropper ud af din nuværende uddannelse, vil jeg foreslå, at du tager en snak med en rådgiver i jobcenteret eller en studievejleder om hvorvidt det er muligt for dig at opstarte på en anden uddannelse, som du føler mere relevant. Samtidig er det også vigtigt at du før denne samtale med en rådgiver, har gjort dig klar på hvad du drages af, hvad du kunne tænke dig at beskæftige dig med. Jeg ved, du siger at du ikke længere synes at kunne mærke det, kunne du måske prøve at skrive ned, alt hvad du er god til og alt det du føler glæde ved at gøre. Du skriver, at du har mistet motivationen til alt, og måske det kan være svært at finde noget interessant lige nu - men så prøv evt. at skrive ned, hvad du husker du plegede at holde af at lave. Måske kan en jobprofession eller arbejdsopgave spores ud ud fra  de begreber du får nedskrevet på papiret. Du kan evt tage papiret med til denne rådgiver på jobcenteret/studievejledning, han/hun kan måske hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke uddannelser/jobmuligheder der kunne passe på de begreber og sætninger du har nedfældet på papiret, samtidig kan du måske få af- eller bekræftet om det overhovedet er muligt for dig at skifte uddannelsesveje nu, og hvordan du ellers skal forholde dig til din situation. 

Men for at være helt ærlig, er jeg egentligt ikke sikker på, at uddannelse og job er det største problem for dig. Du nævner selv muligheden for en depression og din manglende lyst til noget som helst. Jeg kan ikke fortælle dig med sikkerhed, hvorvidt det er en depression, men en lav sindsstemning er bestemt nok til at gøre hverdagen svær og selvtilliden svag. Nu ved jeg ikke om det er nyt for dig, at føle livet lidt svært, det fremgår ikke tydeligt af dit brev, men jeg tænker at du bør være opmærksom på din egen sindstilstand i den retning. Det er i hvertfald et forsøg værd at starte med at ændre din uddannelse  og fremtidige jobmuligheder, så du føler det mere relevant, så må du se om humøret og din entusiasme ikke vender tilbage. Det kan også være, det er den anden vej rundt, det går, og du har behov for måske at gå lidt hos en psykolog, for at få lysten, glæden og motivationen tilbage, for så at kunne spore dig bedre ind på, hvad du vil. Der er ingen skam i at opsøge psykologhjælp overhovedet, i virkeligheden, er det nok noget, de fleste kunne have godt af. 

Håber du har mod på at udforske dig selv i forhold til interessefelt på jobområdet, pøj pøj med det og ellers skriver du bare ind igen.

De bedste hilsner Lisa fra Cyberhus

Lisas billede
Lisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program