Hvad er bedst?

brevkassespørgsmål

Hvad er bedst?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Kære brevkassen. Jeg har besluttet mig for at begynde at træne, da jeg gerne vil tabe nogle af de kilo jeg har taget på mig, i løbet af det her år, hvor jeg har været på efterskole.. Jeg er derfor begyndt at løbe - og det er jeg begyndt at gøre om aftenen. Derfor vil jeg høre om det er bedst at gøre inden eller efter aftensmad? I forhold til at tabe sig? - håber i kan hjælpe mig :) knus.

Svar: 

Hej,

Tak for dit spørgsmål.

Motion er en vigtig del af en sund livsstil især hvis formålet er at tabe sig, men den rigtige kost er faktisk endnu vigtigere. Men derfor er det alligevel super fedt at du er begyndt at løbe, motion er nemlig med til at sætte forbrændingen op!

Det gør ikke rigtig nogen forskel om du løber inden eller efter du har spist, altså ikke i forhold til at tabe sig, det har derimod noget at sige i forhold til selve løbeturen. Det er altid vigtigt at man ikke motionerer på fuldstændig tom mave, for så har kroppen ikke det nødvendige brændstof til at bruge af. Men de fleste har også oplevet at det at løbe lige efter man har spist ikke føles behageligt fordi maven er fuld. Derfor er det bedst at finde en middelvej, med andre ord spise et lille måltid inden du løber, det kan f.eks. være et æble og en knækbrød med pålæg eller noget i den retning. Så sikrer du dig nemlig at din krop har brændstof til løbeturen og at du samtidig føler at du kan præstere det optimale.

Held og lykke med dine løbeture, det er helt fantastisk især når vejret er godt :)

Har du flere spørgsmål er du velkommen til at skrive igen.

Sommerhilsner

Pia.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program