hurtig ked af det

brevkassespørgsmål

hurtig ked af det

brevkassespørgsmål af
Anoxx
14 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

Hej. Jeg ved ikke lige om det her er et problem, men det er bare noget jeg synes der er mærkeligt ved mig. Jeg har ikke så mange veninder på min skole, det er en meget lille skole. Derfor har jeg ikke så mange veninder, jeg kan så derfor blive ked af det hvis jeg gøre noget forkert og min veninde bliver sur på mig. Det kan være den mindste ting, også kan jeg begynde med at tænke på hvor dum jeg er og hvad jeg i alverden tænkte på. Jeg tror lidt det er fordi jeg er bange for at miste dem? Men jeg holder ikke engang så meget af mine veninder, fordi de har flere gange skuffet mig eller gjordt mig ked af det, men jeg tilgiver dem alligvel fordi jeg ikke har nogle andre at være sammen med. Jeg plejer normalt at være sådan en pige som kan svare igen, hvis nogle siger noget til mig, men med hende min veninde kan jeg virkelig ikke. Fordi jeg ikke vil gøre det kede af det, men de siger alt muligt ondt til mig og det giver slet ikke nogen mening?! Hilsen den forvirrede pige

Svar: 

Kære forvirrede pige,

Tak for dit brev! Det er sejt af dig, at du skriver her - godt gået!

Du skriver, at du ikke har så mange veninder, da det er en lille skole du går på. Du skriver også, at de veninder du har ikke behandler dig særlig pænt, men at du tilgiver dem alligevel, fordi du ikke har andre at være sammen med. På en lille skole, hvor der ikke går ret mange elever, kan der let opstå en situation, hvor man er venner eller veninder med nogen, fordi de er de eneste der er, og ikke fordi man egentlig har lyst til at være venner eller veninder med dem, som også er det du beskriver. Det er en meget ubehagelig følelse at være alene og udenfor, og man kan derfor godt have følelsen af, at det er bedre at have nogle få, ikke særligt gode venner, end det er at have ingen venner. I nogle tilfælde er det det også. Problemet er bare, at det i din situation lyder til, at dine veninder får dig til at føle dig usikker på dig selv og får dig til at føle dig mindre værd.

Ud fra hvad du skriver, lyder det til, at du er meget optaget af, hvad andre synes om dig og at andre skal kunne lide dig. I teenageårene bruger vi enormt meget krudt på at spekulere over, hvad andre tænker og mener om os. Vi har så travlt med at være den version af os selv, som vi tror andre gerne vil have, at vi er, at vi nogen gange glemmer at lytte til, hvad vi selv synes og mener, og være den, vi selv gerne vil være. Det er helt naturligt at bruge tid på, at bekymre sig om hvad andre mener om en, men det er vigtigt også at huske at lytte til sig selv. Det kan være rigtig svært, men det er en god øvelse at forsøge på at mærke efter i en selv, hvad det er man godt kan lide og ikke kan lide, hvad man gerne vil og ikke vil, og hvem man gerne vil være og ikke vil være.

Du skriver, at du plejer at være en, der godt kan svare igen, men med din veninde kan du ikke, fordi du ikke vil gøre hende ked af det, selvom hun taler grimt til dig. Du skriver også, at du ikke kan forstå hvorfor det er sådan. For mig lyder det til, at du har svært ved at genkende dig selv og svært ved at forstå, hvorfor du handler som du gør. Nogen gange kan vi blive overraskede over, at vi handler som vi gør, fordi det ikke passer med den vi mener vi selv er. Det er ikke altid helt logisk, hvad det er, der ligger til grund for vores handlinger. Ud fra hvad du skriver, er mit bud, at du, ligesom alle andre mennesker, har et behov for at passe ind og være en del af gruppen og en del af et fællesskab. Som mennesker er vi flokdyr, og det værste, der kan ske for os er derfor, at blive lukket ude af gruppen. Det lyder ikke til, at den gruppe du lige nu er en del af, er en du har særlig meget lyst til at være en del af. Men det lyder samtidig til, at det eneste alternativ du har, er at være alene, da der ikke er ret mange andre at være sammen med. Og skal vi som mennesker vælge mellem ensomhed eller at være en del af en gruppe, vi ikke bryder os så meget om, så vil de fleste af os vælge, at være en del af gruppen.

Du skriver, at selvom dine veninder ikke behandler dig særlig godt, og selvom du ikke holder særlig meget af dem, så er du alligevel bange for at miste dem. Igen tænker jeg, at det er et udtryk for, at du hellere vil være sammen med nogen end at være alene, hvilket er helt naturligt. Jeg tænker dog, at det er vigtigt at du lytter til dig selv og passer på dig selv. Det lyder til, at dine veninder får dig til at tvivle på om du er god nok. Grunden til, at jeg tænker sådan, er, at du skriver, at du vender det indad, når dine veninder bliver sure på dig. Når de bliver sure tænker du straks, at det må være dig der har gjort noget forkert, dig der er dum og dig der er helt gal på den, for hvad i alverden tænker du dog på?

Selvom det kan være en skræmmende tanke at være alene, så kan det faktisk være værre at være sammen med nogen, der får os til at føle, at vi ikke er gode nok, og får os til at føle os forkerte, uanset hvad vi gør. Jeg tænker derfor, at det kan være godt for dig, at prøve at opsøge nye venskaber andre steder. Fx i nogen af de andre klasser eller på de andre årgange eller måske et sted uden for skolen. Måske er der en fritidsinteresse du kan gå til, hvor du kan møde andre, der interesserer sig for det samme som dig, måske er der en ungdomsklub i din by, hvor du kan møde andre unge, end dem der er på din skole eller måske er der nogle sociale arrangementer på biblioteket eller i en frivillig forening, som du kan tage til?

Det lyder til, at de veninder du har nu, får dig til at blive en udgave af dig selv, som du ikke rigtig kan genkende og som du ikke bryder dig om. Jeg tænker derfor, at det vil være godt for dig, at komme ud blandt andre unge, hvor du kan få lov at være den du er, og hvor du ikke føler, at du ikke er god nok.

Jeg håber du kan bruge svaret, og ønsker dig al mulig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program