Holde sig

brevkassespørgsmål

Holde sig

brevkassespørgsmål af
Lars
15 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej, 

jeg vil gerne høre hvordan man kan træne sig i at holde længere. Altså træne sig i at holde sin sperm tilbage og måske selv endda kunne kontrollere hvordan din udløsning skal komme

Svar: 

Hej med dig

Det er helt sikkert muligt at træne sig i at "holde længere", så man selv bedre kan bestemme hvornår udløsningen skal komme. En af måderne du kan træne på kaldes "start-stop-metoden", og går ud på at du stopper lige inden du er ved at komme, og på den måde kan du med tiden udsætte udløsningen. Det er bedst at træne "start-stop-metoden" solo, altså ved at onanere, i starten. Efterhånden som det bliver nemmere at styre, kan man træne med hjælp fra en partner, hvor det er den andens hånd/mund der sørger for onanien. I sidste ende kan du så træne det ved sex. Her vil jeg lige indskyde at kontrol over udløsning også kan blive bedre med alderen. Når man er meget ung, som dig, og måske ny i seksualiteten, så vil det hele bare være helt særligt ekstra spændende - og derfor kan din krop også reagere hurtigere. Så tålmodighed er også en vigtig faktor her.

Der er flere metoder til hvordan man kan udsætte udløsningen, og sexlinjen.dk har skrevet en rigtig fin artikel om det. Den kan du læse her.

Jeg håber du kan bruge mit svar

Venlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program