Hmm...
Hmm...
Hej! Det er ret akavet at skrive det her, men jeg har simpelthen brug for at komme ud med det og spørge hvad i tænker og forhåbentlig blive klogere. Jeg har en storebror som har 2 små døtre, den ene på 5 og den anden på 3 år. Når jeg er hjemme hos dem, render pigerne ofte rundt helt nøgne, hele året. De sætter sig altså nøgne på stole, sofaen og jeg har set den ene gnide sig nøgen (forneden) op af sofabordet hvor jeg sad. Forældrene siger ikke noget til det, og jeg føler slet ikke jeg kan tillade mig at blande mig og synes også det ville virke underligt at komme med en kommentar på at deres børn er nøgne, de er jo bare børn. Det er ikke så meget det at jeg kan se deres nøgne kroppe der generer mig, men jeg synes det er en smule ulækkert, når vi fx sidder og spiser, og pigerne sidder nøgne med spredte ben lige foran mig, eller fx gnubber sine kønsdele op af forskellige ting, som andre skal røre ved. Det er jo hjemme hos dem selv, så det er jo deres ansvar, men forstår ikke selv hvordan de ikke kan se at det kan være mærkeligt for andre. Jeg sad over for min niece under aftensmaden for nylig hvor hun også var helt nøgen og så tabte hun noget pasta ned i tissekonen og tog det op og spiste det. Min bror så det og sagde bare at hun lige skulle passe på hun ikke spilder noget "derned", men gjorde ellers ikke andet ved det. Jeg mistede appetitten, men turde ikke sige noget. Hvad tænker i om det? Vh. P
Hejsa P.
Tak for dit spørgsmål!
Min første tanke om dit dillemma er, at jeg virkelig godt kan forstå at du har spurgt om hjælp/inspiration til hvad du skal gøre. Andres børns opførsel er og bliver bare altid et mega ømt punkt, og det bliver bare slet ikke lettere af at det så er din bror der er forælderen.
Jeg tror at der er rigtig mange der har prøvet noget lignende, hvor andres børn har opført sig på en måde der har været grænseoverskridende for en selv, og så er man i tvivl om man skal sige noget til forældrene eller lade være. Specielt i dit tilfælde kunne jeg forestille mig at der er mange der vil have det helt lige som dig, og tænke at det egentlig er lidt ulækkert med en sådan grad af nøgenhed, f.eks. når man spiser.
Men hvordan skal du så sige noget til din bror? Hvordan skal du tage samtalen, uden at komme til at kritisere hans forælderevner og måske ende med at skabe splid i mellem jer? Det er også et rigtig svært spørgsmål, men jeg fandt en artikel som skriver om lidt den samme situation - en kvinde der gerne vil snakke med hendes søster om hvordan hun opdrager hendes søn. Du kan læse den her: https://www.alt.dk/boern/daisy-loevendahl-om-boerneopdragelse/2819845
Specielt til sidst i artiklen er der "5 veje til at tale om opdragelse" som jeg tror kunne være en god inspiration til en samtale med din bror.
Der står f.eks. at det er vigtig ikke at komme til at være dommer over forælderrollen og at du skal snakke om dine egne grænser - altså f.eks. at du har det svært ved at børnene sidder nøgne med spredte ben mens du spiser. Så bliver du på egen banehalvdel, uden at blive dommer over om det er rigtigt eller forkert.
Derudover kan du overveje om I har noget familie sammen der også kommer derhjemme og så kan du høre dem om de oplever det samme og hvad de tænker om det - måske går de og har det helt lige som dig og så kunne det måske være en idé at I var flere om at tage snakken.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig og at du får en god snak med din bror.
Mvh. Chris - Cyberhus