Hej **** Jeg er en pige på 15, som gerne vil fortælle MIN historie. Mine veninder og venner ved godt, hvad jeg har været igennem, men det er, som om de ikke forstår mig rigtig ... Min historie: Det hele startede, da jeg var 6. Min mor og far er skilt. Mest fordi min far er alkoholiker, og min mor kunne simpelthen bare ikke klare det. Men min mor havde fået en ny mand, som jeg syntes var fin nok til at starte med. Men tingene blev værre og værre ... Min mor fik et barn med min stedfar, og det havde jeg det da også fint nok med, hvis ikke det var fordi, at alt derefter var forkert med hensyn til, hvad min storesøster og jeg gjorde. Det var lige meget, hvad vi gjorde, så var det forkert. Vi kunne knap nok slå en prut, før han eksploderede af vrede, fordi min lillesøster måske lå og sov. Min mor og hendes forældre snakkede ikke sammen, efter han kom til (min stedfar), og det gør de stadig ikke. Da jeg blev 13, syntes jeg ligesom, at jeg havde fået nok. Jeg kunne bare ikke klare det mere. Min mor var også ved at blive ligesom ham. Så jeg flygtede ... Men kun en enkelt gade væk ... Jeg flygtede hjem til min mors forældre ... Godt nok ikke det smarteste, men der var ikke tid til at tænke i farten. De blev meget begejstrede for at se mig efter alle de år, hvor vi overhovedet ikke havde snakket sammen. Da jeg boede der, fik jeg både sagsbehandler og socialrådgiver, og jeg ved ikke hvad ... Der boede jeg så i et år, hvorefter min sagsbehandler syntes, at jeg skulle i plejefamilie, hvilket jeg syntes var en rigtig god idé. Det kom jeg så ... Men så skete der noget på en bestemt begivenhed i december. Vi har en tradition hvert år med at fejre denne dato - altså hele min fars familie den lille aften og min mors familie den store aften. Der skete så det, at denne aften foregik helt normalt til at starte med, men ... Det endte med, at jeg lå på gulvet tudende, fordi min far for første gang havde været lige ved at give mig sådan en på siden af hovedet. Det, han gjorde, var dog at holde rigtig hårdt fast i mine overarme, så jeg havde blå mærker selv en måned efter og tvinge mig til at ligge ned og derefter være ved at tage mit tøj af mig. Hele min fars familie gjorde nada og en skid! Det var så uhyggeligt. Men jeg boede jo i plejefamilie, så det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at fortælle det hele. Så jeg fik forbud mod at være sammen med min far, hvilket jeg stadig har. Jeg synes, det går så skide godt i min plejefamilie. De føles som en rigtig familie for mig. Er det min skyld, at dette er sket imod mig (min far)? Kunne jeg have gjort noget, da han angreb mig? Hvis ja, så hvad?