Hjælpp
Hjælpp
Hej CH Mig min kæreste har været sammen i længe og har snakkede om sex og er lige blevet 15 så nu har vi tænkt os og prøve det men mit problem er bare at hun vil have jeg skal købe kondomer og har jeg ikke mulighed for pga når vi er inde i byen er mine forældre altid med og syns det er akavet og gøre når de er der har i nogen gode råd til hvad jeg kan gøre?
Hej med dig. Tak for dit spørgsmål.
Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at dig og din kæreste er så glade for hinanden. Når man beslutter sig for at have sex, er det rigtig godt at have en god snak om, hvordan man sørger for at passe på hinanden og en snak om at bruge prævention.
Hvis du har lyst, kan du jo snakke med dine forældre om, at du har tænkt på at have sex med din kæreste. Måske har de nogle gode råd og måske vil de være villige til at hælpe dig med at få fat i noget prævention.
Hvis du ikke har lyst til det, og du ikke har mulighed for at købe det selv og alene, så kan du jo evt. spørge nogle af dine venner om de har lyst til at købe det for dig.
Du kan også prøve at søge lidt på nettet og se om der ikke findes nogle sider, som vil sende kondomer til din hjemmeadresse. Her skal du dog være opmærksom på, at det jo kan være at dine forældre "opdager" pakken før du gør.
Held og lykke med det hele, jeg håber at du finder en god løsning.
Hilsen Marie