hjælp mig lige med svar

brevkassespørgsmål

hjælp mig lige med svar

brevkassespørgsmål af
piigen 14
14 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

hej jeg tror der 2 børn der lider de meget hjemme alså fravær og der meget ballade mellem forældre selvom de ikke bor sammen kan du hjlæpe mig da jeg prøvet finde frem til ders bopæl da jeg overhørt dette og ville hjælpe så ber jer om hjælp ingen børn i dk skal lide men har kun lidt info bor i .. farens navn er..  det meget lidt info men jeg kan ikke søge det frem på krak

 

(spørgsmålet er redigeret af Cyberhus)

Svar: 

Kære du. 

Du har helt ret i, at ingen børn skal lide eller have det dårligt, så jeg synes at det er rigtig flot af dig, at du gerne vil hjælpe, og at du skriver ind til os. Vi har fjernet de oplysninger du skrev om, hvor du bor og farens navn, for at beskytte både dig, men også faren, da alle her på Cyberhus skal være anonyme. 

Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, så er der desværre ikke så meget, vi kan gøre lige nu, da vi ikke har snakket med børnene eller ved mere om, hvordan de har det og hvad der foregår derhjemme. Men selvom vi ikke kan gøre så meget, så har du gjort det helt rigtige ved at skrive ind til os, for det er ikke rart at gå rundt og vide, at andre måske ikke har det godt. Så jeg synes helt bestemt, at du skal fortælle en voksen om din bekymring for de to børn. Måske du kan fortælle det til dine forældre eller en lærer på skolen efter ferien? Det kan være, at de kender forældrene og børnene, og kan måske undersøge det hele lidt nærmere. Det kan måske have lettere ved at blande sig og tage kontakt til børnenes forældre eller andre mennesker, der kan hjælpe.  For hvis børnene ikke har det godt, så er det vigtigt, at der er nogle voksne, der hjælper. Så igen - rigtig godt, at du er opmærksom og bekymrer dig for andre! 

Det kan godt være lidt ubehageligt, hvis man oplever, at andre ikke bliver behandlet ordentligt eller har det dårligt, så husk du altid er meget velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke om det. 

Mange hilsner Cyberhus-teamet

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program