Hjælp er så forvirret

brevkassespørgsmål

Hjælp er så forvirret

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej jeg har snart for 6 måneder siden fået en spiral og har ikke rigtig haft problemer med den.. jeg var sammen med en i februar (uden beskyttelse) og i marts fik jeg så min mens som bare var klumper og ja.. Jeg har bare overhovedet ikke haft min mens siden oktober (min spiral gør at jeg ikke får den) men da den så stoppede har jeg haft brunt udflåd og rødt men så blev det normalt i 2 dage men nu er det tilbage til brunt.. Jeg er lidt nervøs omkring det fordi når jeg søger på det kommer der stort set kun noget med gravid frem og jeg tror ikke jeg er gravid haha jeg ved ikke om det er normalt eller om jeg lige burde snakke med min læge???

Hilsen en meget nervøs pige 

Svar: 

Kære dig

 

Jeg kan godt forstå det er forvirrende!! Som du skriver kan hormonspiralen helt fjerne menstruationsblødningerne. Det er helt normalt og særlig hyppigt den første tid. Det er også helt normalt med mindre kraftige menstruationer som enten kan have den røde farve du kender fra før eller være brunere. Uregelmæssigheder på grund af hormonspiralen er også hyppigst den første tid, men de skal gerne forsvinde igen. Dvs. at hvis det ikke stopper indenfor nogle uger synes jeg du skal snakke med din læge. 

Risikoen for at du er blevet gravid med spiral er meget meget lille, men den giver ikke 100% bekyttelse. Så du kan overveje at få en graviditetstest enten hos din læge eller selv købe i supermarked/på apoteket. Ved samleje uden kondom er man jo ikke beskyttet mod kønssygdomme, så varer uregelmæssighederne ved kan det være en god idé at udelukke at fx. klamydia skulle være forklaringen. 

Men ro på!! Mest sandsynligt er der intet galt og kommer til at stoppe af sig selv. Gør det ikke det, eller der tilkommer feber eller smerter, så bed lægen om en snak.

 

DBH
Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program