Hjælp
Hjælp
Hej, jeg er 17 og vil allerede gerne have mit liv slutter nu. Jeg har det altid elendigt. Jeg fik stillet diagnoserne svær depression og PTSD da jeg var 14 år gammel og har siden da forsøgt adskillige gange at begå selvmord, sidste gang jeg forsøgte er nu næsten et år siden. Jeg vil ikke såre det der er tilbage af min familie men jeg har bare ingen motivation til at stå op mere. Oplever tit angstanfald før jeg går i seng om aftenen og føler mig konstant tom indeni. Jeg føler ikke jeg har nogen at snakke om det med. Havde planlagt at slutte det hele før gymnasiet men har overlevet 2 forsøg. Min medicin hjælper overhovedet ikke. Føler mig fuldstændig hjælpeløs. Hvad skal jeg gøre? kan bare ikke se nogen grund til at fortsætte
Tak for jeres hjælp på forhånd
Kære dig,
Hvor er jeg glad for, at du skriver her i brevkassen. Det er så flot, at du rækker ud og beder om hjælp, for det kan være rigtig sårbart og svært. Jeg er ked af at høre, at du har det så dårligt, at du ikke har lyst til at leve mere, og jeg kan høre, at du står i en meget desperat situation lige nu. At fortælle nogen om, hvordan du har det er første skridt. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.
Når man ligesom dig har haft det rigtig svært i lang tid, kan selvmord virke som den eneste løsning for at få alt det svære og smerten indeni til at stoppe. Alting kan virke helt håbløst, og som du også skriver, så kan man ikke se en anden udvej, fordi man bliver hjælpeløs og føler, at man står helt alene med alt det, man kæmper med. Du er ikke alene, og selvmord er ikke den eneste løsning. Når du skriver her til brevkassen, rækker du hånden ud efter hjælp, og det fortæller mig, at du har noget at leve for. Og det har du. Alle mennesker oplever, at livet bliver svært i perioder, og for nogle kan ens tanker og følelser bliver så overvældende, at det at ende livet, virker som den eneste udvej. Det lyder til, at du længe har haft det meget svært, og at der måske er nogle tanker og følelser indeni dig, som er svære at håndtere og bearbejde, men du kan få det bedre, og der er håb for en lysere fremtid - også for dig. Det første skridt er at bede om hjælp, at snakke om hvordan, du har det og mærke en omsorg og støtte fra andre. Jeg er helt sikker på, at der er mennesker omkring dig, som ønsker dig det bedste og som vil hjælpe dig. Du skriver, at du ikke ønsker, at såre din familie, som vil være tilbage. Selvmord ser ud som en løsning for den, som ønsker at dø, men det er en voldsom sorg for dem, som bliver efterladte. Det kan føre til utrolig meget skyld og selvbebrejdelse hos de nærmeste, som ville ønske, at de havde haft muligheden for at hjælpe. Det er så mange gode ting i livet og én af dem er de relationer, vi har til andre mennesker og den kærlighed, vi får og giver. Og selvom det kan være svært eller umligt at se lige nu, så er livet godt, og der er så mange fantastiske ting, som du vil gå glip af.
Tal med nogen. Det kan være rigtig svært og sårbart at fortælle om, hvordan man har det, men det er så vigtigt for at kunne komme videre, se håbet og lyset i livet og få det bedre. Ofte bliver byrden lettere, når man deler sine tanker og følelser med nogen, som lytter og kan hjælpe én. Jeg tænker, at du kan starte med at fortælle det til én, som du føler dig tryg ved. Det kan være dine forældre, din lærer, en ven/veninde, eller måske en anden voksen i din familie. Det er helt okay og normalt, hvis det er svært at få startet en snak om, at du har det rigtig dårligt lige nu, så hvis du har brug for nogle råd til, hvordan du kan få det sagt, er du meget velkommen i vores chat. Her kan du også komme og dele dine tanker og følelser helt anonymt med en rådgiver, som vil lytte til dig. Nogle gange kan det være lidt lettere at starte ud med at snakke med en, som man ikke kender. Det kan du bedst selv mærke. Hvis du pludselig står i en situation, hvor de mørke tanker virkelig er ude af kontrol, og du får lyst til at tage dit eget liv, så kan du ringe til Livslinien på 70 201 201 mellem kl. 11-05 hver dag. De er vant til at snakke med mennesker, som har det rigtig svært.
Du skriver, at din medicin ikke virker og at du oplever angstanfald. Det er virkelig ubehageligt og kan også være skræmmende at have et angstanfald. Ens krop reagerer på ens tanker, følelser og omgivelser, lukker ned og siger fra. Her tænker jeg, at du skal en tur til din læge/psykiater, som kan se på, om det eventuelt skal/kan justeres på din medicin, og om der er nogle andre tilbud, som kan hjælpe dig både med angsten, men også dine selvmordstanker. Det kan f.eks. være samtaler med en psykolog/psykiater. Det findes rigtig mange redskaber og metoder til at blive kvit med sin angst, og det handler først og fremmest om at forstå den, og hvorfor den opstår.
Du er ikke alene, og du fortjener det bedste. Dine tanker og følelser er en tilstand lige nu. Det betyder ikke, at det vil været sådan her altid, og du kan få det bedre, hvis du får den hjælp, du har brug for. Det starter med, at du opsøger nogen, som kan hjælpe dig - en, som er tæt på dig, din læge, en psykolog. Hvor er det sejt, at du er kommet så langt. Du kæmper, og jeg tror på dig. Du går i gymnasiet og har en familie, som holder af dig. De vil dig det bedste, ræk ud og giv dem og dig selv en chance for at skabe en forandring og et godt liv. Jeg ønsker dig alt det bedste herfra og sender mange kram din vej.
Varme hilsner
Jeanette