hjælp

brevkassespørgsmål

hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

dette er seriøst! jeg har boet ved min mor i hele mit liv, hun døde for en måned siden. jeg har aldrig lært min far at kende, og jeg er ordblind, og har en form for gigt. jeg har eller ikke rigtig nogle venner. jeg klarer mig rigtig dårligt i skolen. jeg har tænkt på om der er et bedre sted en her? om selvmord er den eneste udvej?

Svar: 

Hej med dig..

Det er godt du siger til, når det hele bare bliver for meget. Du skal have hjælp, så du kan få det bedre og se andre muligheder end selvmord - fordi det er der.

Den her brevkasse handler om studievejledning og derfor skulle jeg egentlig sende dit spørgsmål videre til brevkassen "Når det gør ondt inderst inde". Men I brevkasserne tager det op til 10 dage at få svar og jeg synes ikke du skal vente 10 dage med at få hjælp. Derfor er det vigtigt du bruger en af de her 4 muligheder i dag:

1. Tager fat i den voksne du har det bedst med og fortæller nøjagtig det du skriver til mig. Det kunne være en lærer, en pædagog, en fra din familie eller din læge.

2. Ring til livslinien på: 70 201 201 alle dage mellem kl. 11 - 23. her sidder der voksne som anonymt vil lytte og prøve at hjælpe.

3. Chatten her i Cyberhus. Den har åben i dag mellem 12-16 og her sidder der også voksne, som du anonymt kan chatte med og som også gerne vil hjælpe.

4. Hvis du sidder og overvejer selvmord og bliver bange for om du faktisk kan finde på det, så synes jeg du skal ringe til Psykriatisk skadestue. Du kan se en oversigt her og skadestuer her og ring til den der er nærmest dig.

Jeg håber du griber en af d eher muligheder, fordi du fortjener et nemmere liv og det kan du få.

Venlig hilsen

Erroll - Koordinator i Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program