Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej brevkasse Mig og min kæreste havde sex for noget tid siden og han kom til at stikke penis ind i mig uden kondom 3 gange meget langsomt, vi er ellers meget ops på at vi skal have kondom på men vi glemte det der nok pga stemningen. Og kan være i tvivl om jeg kan være gravid og om der kunne være faldet noget ud. Håber i kan hjælpe mig, hilsen pigen der er meget bange

Svar: 

Kære dig

Tak for dit brev. Ud fra hvad du beskriver, så er det meget usandsynligt at du er gravid. Det skriver jeg fordi en graviditet oftest sker, når en mand får udløsning inde i kvinden, i samme periode som hun har ægløsning. Hvis han ikke fik udløsning inde i dig, så er der derfor en meget lille chance for at du er gravid. Der er dog tilfælde hvor kvinden er blevet gravid af såkaldt "præ-sperm" som er sæd der kommer før mandens fulde udløsning/orgasme, og derfor kan jeg ikke garantere at det ikke er sket.

Mit bedste bud til dig vil derfor være at du venter til du skal have din menstruation. Hvis den kommer som normalt, så skal du ikke være nervøs. Hvis den er forsinket (hvilket den også godt kan være pga. nervøsitet), så send din kæreste ned efter en graviditetstest. Den kan købes på apoteket eller i de fleste supermarkeder. Det er bedst at tage den om morgenen, da din urin er mere koncentreret der. 

Hvis testen er positiv, skal I tage en snak om hvad I så gør, og du skal bestille en tid ved lægen. Her vil lægen give dig en test mere (som du også skal tisse på), og også tale med dig om dine muligheder. 

Hvis testen er negativ, så tænker jeg også at I måske skal overveje om I skal bruge ekstra prævention udover kondom, f.eks. p-piller. På den måde kan I undgå det her en anden gang. Du kan få en snak med din læge om de forskellige præventionsformer, og du kan læse mere her

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Josefine

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program