HG

brevkassespørgsmål

HG

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej Hvad kan man bruge en HG til, når man er helt færdig med den med både skolen og hovedforløbet. jeg har bare taget den, fordi jeg ikke lige viste hvad jeg skulle men hvad kan man efteruddanne sig til bagefter :-) KH Felicia

Svar: 

Kære Felicia

Tusind tak for din mail.

Når du er færdig med din HG, og altså både har afsluttet grund- og hovedforløbet, har du mulighed for at søge job inden for det område, du har valgt at læse. Du skriver ikke, hvilken retning, du har læst, men hvis du for eksempel har læst på kontor - eller salgslinjen, har du mulighed for for eksempel at søge job som kontor - eller butiksassistent. 

Hvis du ønsker at videreuddanne dig efter HG, har du en flere muligheder:

Der er en del videregående uddannelser, der varer ca. 2 år og passer til de linjer, du kan læse på HG. Uddannelserne hedder Erhvervsakademiuddannelser, og de udbydes rundt om i landet på Erhvervsakademierne. Du kan læse mere om de enkelte uddannelsesområder på: www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsakademiuddannelser.aspx

Du kan også læse mere om adgangskravene til de enkelte erhvervsakademiuddannelser på:
http://www.ug.dk/forside/uddannelser/artikleromuddannelser/ombachelorogkandidat/specifikke_adgangskrav_til_de_videregaaende_uddannelser.aspx#fold3

Hvis du gerne vil tage en længere uddannelse efter HG, kræver det som regel, at du har bestemte niveauer i bestemte gymnasiefag. Du har mulighed for at tage de fag, uddannelsestedet kræver på VUC eller HF.
På ug.dk kan du søge informationer om den uddannelse eller det erhverv, som du kunne være interesseret i.  

Held og lykke med din beslutning.

Venlig hilsen Tina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program