Hej Sannie

brevkassespørgsmål

Hej Sannie

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej Sannie.. Eftersom jeg ikke lige umiddelbart kunne finde på en titel, blev det ikke lige mere kreativt end dette. Jeg har under "skriveværkstedet" lagt en... novelle? jeg ved ikke helt hvad den rette betegnelse er - måske du kan fortælle mig dét? Det hedder "Skyggen" .. Jeg vil blot komme med en efterspørgsmål.. Måske du vil bruge 5 min. af din tid til, at læse den - den er ikke lang i promise. Og måske også fortælle mig, hvad man kan kalde det.. Ved ikke om novelle er den rette betegnelse? No matter what.. Hav det ganske fantastisk.. Kærligst... Anja

Svar: 

Hej Anja!

TAK for dit spørgsmål og ikke mindst; tak for dit bidrag til skriveværkstedet.

Den rette betegnelse for din tekst er et godt spørgsmål. Der er et par ting, der gør, at det ikke helt er en novelle, så kan godt forstå, at du er i tvivl.

Først og fremmest er din tekst for kort til, at den kan gå ind under betegnelsen novelle. En novelles slutning er ofte overraskende, og det vil jeg sige, at din slutning også er. Emnet/temaet i en novelle er ofte meget seriøst og sætter nogle tanker i gang hos læseren, og det synes jeg også, at din tekst gør, men det er ikke et synligt tema.

Jeg synes, at din tekst minder om en novellette. En novellette er kortere end en novelle:

"Novelletten kan - som novellen - være socialrealistisk. Her beskrives de svagestes levevilkr på en virkelighedstro måde i forhold til den samtid, novelletten foregår i. ... Novelletten kan også have et psykologisk indhold. Her beskrives personers indre gennem deres tanker og følelser - eller de reagerer/handler måske på en bestemt måde på grund af følelsesmæssige og psykologiske forhold - indre som ydre påvirkninger.

Skyggen har et psykologisk indhold, , og som læser får jeg en fornemmelse af personens tanker: Det helvede hun havde levet i, i så mange år, det mørke hun havde vandret i, som ingen havde lagt mærke til, var nu ovre. Hun var omgivet af varme og kunne se klart, for første gang i sit liv. Men noget hev i hende, noget skreg i hendes hjerte.

Når jeg skriver, at jeg får en fornemmelse at personens tanker, er det fordi, at du ikke beskriver personens tanker og følelser direkte. Men ud fra dét du skriver, får jeg en fornemmelse af, at hun har oplevet nogle forfærdelige ting og hun føler, at hun ikke længere kan kapere det.

Din handling er ikke så tydelig og derfor kan din tekst være svært at placere. Det kunne være spændende, hvis du prøver at omskrive teksten til et digt.

Se evt. en definition af novelle.

Du har lavet en spændende og rørende tekst, hvor meget er usagt men derimod op til læseren selv at tolke det skrevne, hvilket jeg godt kan lide. Du betegner hovedpersonen som hun, og som læser aner man ikke hvem hun er, hvor gammel hun er, hvad hun har oplevet osv. I mit hoved er hun en teenager.

Hvad har du selv tænkt om handlingen? Prøv evt. selv at analysere din tekst. Det kan man faktisk få meget ud af. Se evt. analysesmodel her.

Jeg håber, at du kan bruge min hjælp.

Mvh. Sannie - Biblioteksvejleder Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program