har jeg en spiseforstyrelse

brevkassespørgsmål

har jeg en spiseforstyrelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 år.

Mine venner er begyndt at spørge om jeg ikke vil have noget at spise eller om  jeg ikke har mad med i skole - og nej jeg har ikke lyst til at spise og nej jeg har heller ikke mad med

Min mave rumler meget og jeg tænker på mad men når jeg så skal spise så mister jeg lysen til det og smider det ud... Det eneste mad som jeg spiser er en skål med salat og gulerødder som er revet også aftensmad mere spiser jeg ikke - altså jeg synes selv det er nok og når jeg ser maden tænker jeg over hvor meget jeg skal spise og hvad nåt jeg må spise igen...

Min mave gør så ondt hele tiden og jeg bliver meget hurtigt træt en jeg får den søvn som jeg skal have normalt men mine venner siger bare at man mister energien af ikke at spise noget men jeg har ikke lyst det er som om at når jeg skal til at spise det så bliver sult følesen om til en "Ej nej tak" følese..

 

Svar: 

Hej

Det lyder som om at det med at spise ikke er, som det kunne være. Hvor længe har det været sådan? Det skriver du ikke om.

Det er ikke enkelt at svare på, om du har en spise forstyrrelse. Der er en glidende overgang til hvornår det kaldes dette. Men i ordets bogstavelige forstand, så lyder det til at din spisning forstyrrer dig, det fylder i hvert fald meget for dig hvad du spiser og hvornår. Hvornår er det kommet? Piger i din alder er tilbøjelige til at blive meget bevidste om deres vægt og kost. Men skulle nødig gå hen og tage energien fra dig, eller at du skal miste din madlyst.

Det med at din mave rumler, opdagede du det først? Eller begyndte du at spise mindre, og så kom den rumlen i maven derefter?

Du skriver ikke noget om hvor meget du vejer i forhold til hvor høj du er. Det er derfor ikke til at vide om det er vægten du slås med, eller det er maven der er noget i vejen med. Det kunne være en idé at ringe til din læge, især hvis det startede med at du havde ondt i maven. Det er vigtigt at du taler med nogen om hvorfor du ikke spiser, om hvilke årsager og grunde der kunne være.

Dine spisevaner
Du skriver at du spiser aftensmad, dog ikke hvad og hvor meget, og at du derudover spiser salat og revne gulerødder. Rent ernæringsmæssigt er det udmærket, hvis du får kalorier nok. Maverummel kan skyldes at man spiser for lidt. Men det er bedst at du også nyder det du spiser! Har du nogle gange lyst til noget, der ikke er i nærheden? Det kan også være en idé selv at gå i gang i køkkenet, hvis du gerne vil have noget specielt, som du godt kan lide. Du kan også tage med ud at handle og pege på hvad du har lyst til. Det kan også være et spændende madmarked eller noget, der appellerer til sanserne, så du få lyst til at smage nye, gode ting. Godt med et mindre lager af gode ting såsom nødder, for så kan du overleve, også selv om du fravælger et bestemt måltid. Men lad det være undtagelsen frem for reglen. Det er også vigtigt at du lærer dig selv at spise først på dagen, så du har energi nok.

Dine venner
Dejligt at du har venner som bekymrer sig om dig! Du kan jo prøve at tage noget lækkert med i skole, og så bare spise lidt af det, og noget du kan lide at drikke. Det er meget socialt at spise sammen med andre, og det er godt at de er opmærksomme på, hvis du skiller dig ud ved at fravælge mad. Det lyder som om at det er derfor du bliver uoplagt og træt. Det er vigtigt at du få energi nok til at klare dig både i skolen og i fritiden.

Håber at du taler om hvordan du har det med dine forældre, og at I undgår det bliver til en konflikt mellem jer. Gå lidt på kompromis, hvis det er. Det er vigtigt at du kommer af med den maverummel! Brug din energi på nogle ting der interesserer, så det der med maden ikke fylder for meget i hverdagen.

Venlig hilsen Sara

Lilians billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program