Har jeg en depression?

brevkassespørgsmål

Har jeg en depression?

brevkassespørgsmål af
Jeg er træt
13 år
Oprettet 3 uger 3 dage siden

hej, jeg er 13, går i 7 klasse, og jeg tror jeg har em depression.

Advarsel: jeg skriver om mine problemer og følelser, og der er også nogle lidt stødende ting. Nå jo, den er også ret lang.

Hver dag i de sidste 3-4 uger, har jeg følt mig trist, mere end normalt, for jeg plejer næsten altid at være nede. Men denne gang er det altså anderledes. 

Jeg føler mig mere tom end normalt, som om at mine følelser er døde, og de kun nogle gange for lukket sig ud i form af mentale nedbrud. Jeg føler mig også tørstig 24/7, men jeg er begyndt at frastøde smagen af vand, fordi når jeg skal tage min ADD medicin drikker jeg vand til at få det ned, og det smager af våd hung og pap. Jeg er begyndt at socialiserer mindre, (selvom jeg ikk er så social i forvejen) jeg bliver alene i klassen i fritkvateret og tegner i min tegneblok. Det eneste der får mig til at føle mig lidt mindre trist er at tegne, men det gør at jeg også tegner i timerne, som så gør at jeg har endnu sværere ved at koncentrere mig, ovenpå min ADD. Jeg taler næsten ikke i løbet af skoletiden, også hvis der er noget jeg ikk forstår er jeg for mentalt drenet til at spørge om hjælp, og så er jeg lige ved at græde ved synet af at alle er nået længere end mig, og det kun er mig der ikke forstår det. Den sidte weekend her var forfærdelig. Jeg var ved min far, og hans kæreste + hendes børn kom på besøg, og de kender ingen grænser. De råber og skring, og er meget op i ens ansigt hele tiden. Anyway, jeg sad på mit værelse og lavede lektor, vi skulle lave en kortfilm, og jeg skulle optage en stemme optagelse, jeg måtte optage den stemme optagelse over 36 gange fordi man kunne høre dem i baggrunden råbe, skrige, græde. Så til sidst ,efter 2 timer, brød jeg sammen, jeg græd, med forfærdelig hoved pine pga larmen. Sådan var det hele weekenden, og sådan set hver gang de er ved os. Jeg hader dem. Nogle gange ligger jeg bare i min seng i stirre ind i væggen imens at jeg høre stille musik, og midt i det hele begyndte jeg bare a græde, uden lyd. Det sker ret tit. Især når jeg prøver at falde i søvn, og har ogs btw søvnproblemer og tourette syndrom. Så ja, hver dag, hvert sekund, følels det som om jeg er på grensen til at bryde sammen i tårre. Jeg har også prøvet at skære i mig selv før, men altså ikk rigtig, jeg ville tage en saks eller hobbykniv og ridse migselv i min arm imens jeg græd, men jeg var aldrig modig nok til at skære igennem. Nå, men jeg har også sagt meget nu, jeg håber at du kan hjælpe mig, for jeg ved erligtalt ikk hvad jeg skal stile op med mit liv når alt jeg gør at at være stille og holde mine tårre inde end til aftenen. Tak fordi du tog tid til at læse det her!

-jeg er træt

Svar: 

Kære "jeg er træt"

Jeg kan fornemme, at du tumler med rigtig mange svære tanker og følelser, og jeg kan virkelig godt forstå, hvis det hele virker uoverskueligt lige nu. Det er derfor også rigtig godt, at du skriver her i brevkassen, fordi du aktivt handler på din mistanke om, at du har en depression, og det er første skridt på vejen mod at få det bedre - super stærkt gået!

Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal stille op med dit liv, og at alt du gør er at være stille og holde tårerne inde. Jeg vil derfor prøve, at komme med nogle råd til, hvad du kan gøre for at ændre på din situation.

Afreager gennem tårer, dans eller andet

Først vil jeg sige, at det lyder utroligt hårdt, at du sådan kæmper for at holde på tårerne, og jeg kan forestille mig, at du måske dunker dig selv oven i hovedet, når følelserne lukker sig ud i form af tårer og de mentale nedbrud, som du beskriver? Men kære du, det er helt normalt, at få den slags udbrud, når man konstant forsøger at glemme sine tanker og følelser, fordi de til sidst hober sig så meget op, at kroppen og hovedet simpelthen har brug for at afreagerer ved at græde og derigennem få luft fra alt det, der fylder inden i. Du skal derfor endelig ikke tænke, at det er en pinlig ting at græde. Det er derimod virkelig godt til dig, fordi trykket inden i dig letter, og når tårene triller, så pumper hjernen et stof ud i hjernen, som får dig til at falde til ro og giver dit humør et skub opad. Så græd endelig, det hjælper!

Der er forskellige måder man kan afreagere på, når noget er svært, og du beskriver selv, at du føler dig lidt mindre trist, når du tegner. Måske fordi det får dine tanker over på noget andet? Det er forskelligt, hvad der virker for os hver især, og du kan måske prøve at gå på opdagelse i, hvad der er rart for dig, når det hele bliver for meget. Det kan være, det hjælper at sætte højt musik på og danse og hoppe helt vildt på dit værelse. Måske hjælper det at skrige højt eller slå ind i en pude. Eller måske kan det være en hjælp at skrive dine triste tanker ned, så du får dine tanke og følelser ud af hovedet og ned på papir. Pointen er at du skal finde frem til nogle strategier, der kan hjælpe dig til at komme af med dine tanker og følelser, så de ikke vokser sig til et kæmpe stort bjerg inde i dig. Ved at få øje på nye strategier til, hvordan du kan komme af med dine tanker og følelser, så vil du formentlig også føle mindre trang til at skære eller ridse i dig selv, når det bliver for svært.

Tal med nogen

Du skriver, at du er begyndt at socialisere mindre, og når man har det rigtig svært, så er det helt normalt, at man ikke har energi og overskud til at være sammen med andre mennesker. Det er samtidig også rigtig uheldigt, fordi det kan være en kæmpe hjælp at snakke med andre om, hvordan man har det. I dit tilfælde tænker jeg især det er vigtigt, at du taler med nogen, fordi det er alt for hårdt for dig at gå med de svære tanker og følelser alene. Jeg tror derfor, at det vil være en rigtig god idé for dig at hive fat i din lærer eller din mor/far og få åbnet op for nogle af de ting, der fylder for dig der hjemme eller i skolen, så du kan få hjælp til, hvad du skal gøre. Det kan være grænseoverskridende at skulle sige sine tanker højt, men når først man har åbnet op, så opdager man ofte, at det slet ikke er så farligt at fortælle andre om de ting, der fylder inde i hovedet. Du er faktisk allerede godt igang, nu hvor du har skrevet her. Hvis du har brug for det, så kan du måske øve dig med en ven først, eller skrive det du vil sige ned på et stykke papir og øve dig i det inden. Er det for svært at sige højt, så kan du også aflevere det, du har skrevet til en, som du føler dig tryg ved at åbne dig op for.

Medicin

I forhold til din ADD medicin og den trælse smag, når du drikker vand, så tænker jeg, at du måske kan prøve at tage medicinen med noget andet væske i en periode. Det kan være du skal prøve med saftevand, juice eller noget andet du kan lide. Hvis du er i tvivl om, hvad der er ok at skylle medicinen ned med, så kan du prøve at spørge din læge, som helt sikkert ved, hvad du må drikke til medicinen. Det kan også være en god ide at fortælle din læge, at du eksempelvis føler dig træt og er mental drænet. Ved brug af ADD medicin kan der nemlig være forskellige former for bivirkninger, så jeg tror helt sikkert, det er noget lægen gerne vil informeres om, så han/hun kan være opmærksom på det i forhold til din medicin.

Du spørger i titlen, om du har en depression, og til det kan jeg desværre ikke give dig noget konkret svar. Men jeg vil som sagt råde dig til, at tage fat i en voksen, som du er tryg ved og fortælle om alle de tanker og følelser, der fylder lige nu, så den voksne kan hjælpe dig til, hvad der skal ske. Du er også altid velkommen til komme forbi Cyberhus' en-til-en chat, hvor vores søde rådgivere sidder klar til lytte eller komme med gode råd til, hvordan du eksempelvis kan tage hul på snakken.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Varme hilsner

Maren

Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program