Kære Nico

Tusind tak for dit brev. Jeg kan virkelig mærke, hvor voldsomt det hele føles for dig, og hvor meget det presser sig på indeni. Det er helt okay, at du reagerer så stærkt, når du står i noget, der føles forkert. Du er ikke alene om at have det sådan, selvom det måske føles sådan lige nu.

Det giver helt og aldeles mening, at det hele føles forkert, når du lige er startet på gymnasiet, og alt er nyt og uvant. Når man ikke føler, man hører til, og kroppen skriger på at komme væk, så kan det føles som om man har truffet en kæmpe fejl. Men ofte handler den følelse ikke nødvendigvis om, at du har valgt helt forkert – det kan også være fordi, det bare er meget på en gang. Når man er træt, utryg og presset, føles selv små ting som store bjerge.

Du skriver, at du ikke har sovet, og at du slet ikke kan overskue at tage i skole. Det forstår jeg virkelig godt. Kroppen reagerer på det, du står i, og det er helt normalt, at du får lyst til at trække dig. Det er også helt okay, hvis du har brug for en pause for at kunne mærke dig selv igen.

Jeg forstår også, at det kan være frustrerende, at dine forældre siger, du skal gennemføre grundforløbet, før du må stoppe. Deres ønske er sikkert ikke at presse dig, men at give dig lidt mere tid til at finde ud af, hvordan det hele føles, når det værste chok har lagt sig. Og nogle gange kan det faktisk hjælpe lidt, når man har haft tid til at lande, men det betyder ikke, at dine følelser ikke er vigtige lige nu. Det er de i allerhøjeste grad.

Måske kunne du starte med at tage en dag ad gangen, i stedet for at tænke på hele grundforløbet. Lige nu er du midt i noget, der føles voldsomt, så det giver mening at skære det ned i små bidder. Du kunne også prøve at tale med en studievejleder eller en lærer om, hvordan du har det – det er faktisk noget, de møder ret ofte, og de kan være en hjælp til at finde ud af, hvad der er muligt for dig.

Noget andet, du også kan gøre, er at tage en rolig snak med dine forældre. Du kunne måske vise dem det, du har skrevet her, eller forklare dem, at du ikke sover om natten, og at du har det virkelig svært med at tage i skole. Det kan hjælpe dem med at forstå, at det her ikke bare handler om at være lidt nervøs – men at det faktisk fylder rigtig meget og går ud over både din søvn og dit velvære. De vil dig sikkert det bedste, og måske har de bare brug for at høre det helt klart fra dig, så I bedre kan finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre.

Det vigtigste er, at du ikke går alene med det. Dine følelser er helt legitime, og du har ret til at sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt for dig. Det gør dig ikke svag – det viser bare, at du mærker efter og tager dig selv alvorligt, og det er en styrke. Giv dig selv lov til at tage en pause, trække vejret og finde ud af, hvad næste lille skridt kunne være. Det hele behøver ikke løses i dag. Jeg håber, du snart mærker lidt mere ro, og at du finder en vej, der føles rigtig for dig. Jeg sender dig de varmeste tanker og ønsker dig alt det bedste.

Mange hilsner Kasper