har det lidt svært med min krop

brevkassespørgsmål

har det lidt svært med min krop

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 3 måneder siden

hejsa jeg er en pige på 12 år. jeg er rigtig ked af det. fordi jeg syntes jeg er for tyk. jeg bor i plejefamilie. men jeg ville ønske jeg stadig var hjemme ved min lille mor. før i tiden der jeg bode hjemme ved min mor spiste vi ret usundt. men det ændrede sig efter min mormor fik brystkræft. min familie gik på økologisk. og min mor tabte sig deromkring de 33 kilo og jeg tabte fem kilo. men det er kun fordi jeg har en dianose der heder ADD jeg fik nogle piller som hedder retalin. jeg gad ikke og spise noget fordi der var bivirkninger i de piller så jeg tabte mig fem kilo. men jeg gik hurtigt på eyq altså fiske tabeletter. det blev så bedre med min ADD. men mig og min mor spiste sundt mad sådan som grov pasta grov brød og masser af økologiske grønsager. og en hel masse salat og jeg startede til badminton som jeg rent fakstik har talent for. men så var det at jeg blev forelsket og jeg ville tabe mig rigtig meget så drengen ville syntes om mig. jeg tabte mig ikke... men nu hvor jeg er kommet i plejefamilie. jeg syntes ikke rigtigt at det er ligeså sundt som det min mor hun lavede. men så gik forelskelsen over. men jeg vil gerne stadig tabe mig. jeg vejer 46,4 om morgen og nogle gange 45 kilo. og jeg er opbygget i en lille buttet form jeg er 154 høj når jeg har sko på. vejer jeg egnelig for meget. jeg vil gerne spise sundt og sådan noget men altså jeg er startet til badminton igen. to timer om mandagen en time om onsdagen og så en times gymnastik i skolen. er det ok motion. og det jeg gerne vil have er ligesom en lille nem vejledning om hvordan jeg får de sundeste råvare ind i hverdagen. altså såsom du skriver haverr gryn og til frokost det og det og til aftens mad det og det. men syntes du at jeg skal drikke et stort glas vand før jeg spiser noget. så jeg ikke spiser for meget for det pleger jeg og gøre. og jeg spiser aldrig slik jeg spiser ikke engang et tykkegummi og det har jeg ikke gjordt i lang tid og jeg taber mig ikke. jeg syntes jeg har fede lår. og min plejesøster et meget pæn tynd med smukke lår og en god røv. og jeg er bare sådan buttet.???.

Svar: 

Hej

Tak for dit brev!

Jeg synes det er er super, at du har skrevet til mig og fortalt mig om din situation. Du går rundt med rigtig mange tanker og ved at fortælle dem til andre, kan de måske hjælpe dig. Jeg Vil gerne prøve at hjælpe dig.

Umiddelbart lyder det ikke til at du er for tyk og heller ikke buttet. Som 12-årig er du i den vildeste udvikling. Der sker rigtig meget med din krop i øjeblikket, den er ved at forberede sig på at blive voksen, og der skal en masse energi (altså mad) til, for at kroppen kan udvikle sig naturligt og sundt. Samtidig skal en masse ting afprøves, for at finde ud af hvem du er, det er en del af det at blive ældre.

Man kan sige, at din krop, dine tanker og følelser arbejder på højtryk. Det mærker du måske ved, at du bliver usikker og utilfreds, men også ved, at du ind imellem er meget glad og tilfreds og måske ofte forelsker dig.

Det absolut bedste, du kan gøre, er at være god ved dig selv! Og det kan du blandt andet være ved at spise sundt og bevæge dig og motionere på forskellig vis. Begge dele gør du, så det er super godt! Du bruger dine muskler, og det ser godt ud, at man kan se, at kroppen bliver brugt til det som den er beregnet til, og det er jo netop bevægelse!

Du er faktisk rigtig god til at gøre ting, der er gode for dig, og du spørger om den motion du laver er OK - Ja, den er OK!

Du vil gerne have klar besked om, hvad du skal spise, og du skriver selv om en masse sunde ting, men her er et par eksempler på mad, som du også kan spise:

Morgenmad: Havregryn med mælk – og gerne med lidt hele mandler og frisk frugt skåret i små stykker hen over, det kan være banan, æble, blåbær osv., du kan variere det lidt efter årstiden.

Du kan også spise en tyk skive rugbrød med ost, et æg, juice/mælk og et æble på vej til skole.

Frokost: Sørg for at have noget du kan lide med i skole, det kan være to rugbrøds-klap-sammen-madder med leverposteg og skinke og et æble/pære/vindruer, og en flaske vand eller noget mælk.

Det kan også være en grovbolle med et par skiver hamburgerryg imellem og noget pastasalat og/eller en avokado med hytteost.

Ha´ også et par gulerødder og en ekstra klap-sammen-mad med, hvis du kommer sent fra skole eller skal direkte til badminton.

Aftensmad: Spis mange grøntsager (efter årstiden), noget protein: fisk/kød eller andet og pasta/kartofler/ris eller lignende.

Du kan fint drikke et glas vand før du spiser, men du kan også drikke det til maden eller efter, bare du får vand i løbet af dagen. Vand/vædske skal der til, for du består rigtig meget af vand og alle celler i kroppen har brug for vand. Du skal drikke når du er tørstig, og du bliver mere tørstig når du fx spiller badminton, for så fordamper du ekstra vand (når du sveder).

Hvis der er mulighed for at lave mad i din skole, så kunne du foreslå din lærer, at I kunne lave sund mad en gang imellem, og så måske skiftes til at finde på nemme og sunde retter, som I kunne nyde at spise sammen! Og så var det måske en god idé at foreslå at lave de samme retter i din plejefamilie, så du blev mere tilfreds med det mad, som I spiser til hverdag!

Du ved rigtig meget om hvad der er sundt, men det kunne være godt for dig at snakke med nogen om alle dine kloge tanker, og om de ting som du føler dig usikker på. Jeg synes du skal fortælle din plejemor og far om dine tanker. Det kunne også være en god ide at snakke med din lærer.

Jeg vil også foreslå dig at besøge vores chat her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag kl. 15-19.00 og her kan du chatte med en voksen, som også gerne vil prøve at hjælpe.

Med venlig hilsen Eva

 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program