HAR BRUG FOR HJÆLP😥

brevkassespørgsmål

HAR BRUG FOR HJÆLP😥

brevkassespørgsmål af
Dreng på 14 år
14 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 14 år. Jeg har addet en pige på Snapchat, vi skriver sammen og sender billieder til hindanen (af vores ansigter). Der går nogen dage hvor vi begynder og skrive til hindanen igen, vi begynder og skrive dirty til hindanen. Efter noget tid så sinder hun et rb og tænker selv jeg skal sende noget igen, så jeg sender et dp. Og det er noget jeg fortyder virkligt meget vi har skrivet sammen nu i 14 dage. og har sendt mange nøgenbillieder, jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe det. Er Så pisse ked af det over det.😭😢

Svar: 

Hej med dig. 

Ud fra det, du skriver lyder det til, at du har overskredet dine egne grænser ved at sende nøgenbilleder af dig selv til hende pigen. Jeg tænker på, om du mon har følt dig presset til at sende et dp til at starte med, fordi hun selv sendte, og nu er det så blevet en del af måden, I kommunikerer med hinanden på, selvom du faktisk ønsker, at det skal stoppe. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at stoppe, hvis du føler dig presset til at sende, fordi hun gør. Måske du tænker på, hvordan hun vil reagere, hvis du siger fra, og om hun vil blive ved med at skrive? 

Det er vigtigt, at du lytter til, hvordan du har det med det her, og siger fra ved at stoppe med at sende. Det er ikke godt at blive ved med at overskride ens egne grænser, for man kan virkelig få det skidt af det. I kan sagtens stadig skrive sammen og flirte med hinanden uden det behøver at handle om at sende nøgenbilleder eller andre intime billeder. For faktisk må I slet ikke sende den slags billeder til hinanden i følge loven. Først når man er 15 år må man sende intime billeder af sig selv, men godt nok kun til en kæreste, og fra man er 18 år må man sende til andre (men kun, hvis de er med på at få sådan et billede). Så hvis du synes det er svært at sige fra, kan du måske tænke, at der faktisk er en lov der siger, at du ikke må sende, og det vil også være en god idé at fortælle hende, at I faktisk ikke må gøre det, I gør. Jeg siger det ikke for at gøre dig bange eller bekymret, men blot så du ved, at der er en lov, som er der for at passe på børn og unge. For når man først sender billeder til andre, har man ikke længere kontrol med dem, eller hvad andre gør med dem. Så jeg håber, at du vil lytte til dig selv, og passe på dig selv og stoppe med at sende.

Mange hilsner
Pernille 

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program