Hader mit liv

brevkassespørgsmål

Hader mit liv

brevkassespørgsmål af
Anders
17 år
Oprettet 6 måneder 2 dage siden

Jeg er såå træt af alting. Alt hvad jeg køber går altid i stykker ligemeget hvor godt jeg passer på det. Man kan ikke stole på nogen mennesker. Ligemeget hvad jeg rør ved skal det ALTID gå galt. Jeg hader, at stå tidligt op om morgen og tage i skole bare fordi man skal lave et eller andet. Jeg gider ikke engang, at være sammen med min familie... det er det samme hver gang. Og det gør det hele ikke bedre, at 90% alle de indvandrer der bor rundt omkring mig skal gå og spille smart med knive, stjæle og jeg ved kraftedme ik hvad. Jeg kan slet ikke gang klare tanken om jeg skal gå og arbejde 8 timer om dagen til jeg er 70 år gammel. Hvordan kan nogen folk synes der er fedt at leve??? jeg forstår det simpelhen ik. Enten er det bare mig der er pisse uheldig konstant hele tiden eller så ved fandme ik hvad. Fucking lorte vejr hele tiden hvor man skal fryse og blive våd. Hvordan fuck er man ikke kommet videre efter 4,5 milliarder års udvikling. Og når jeg siger til folk hvordan jeg har det, siger de bare jeg skal være mere positiv. Som om det bare er en knap men lige hurtig trykker på. Der er ikke en skid at være positiv over.....

Svar: 

Kære Anders.

Det lyder til, at der lige nu er en del ting, som går dig på. Du føler dig uheldig, din familie irriterer dig, dit nabolag går dig på, du føler, at udsigten til at skulle arbejde til man bliver gammel er frustrerende, du gider ikke det kolde og våde vejr, og generelt så beskriver du, at det er svært for dig at finde noget at være positiv ved lige nu.

Du skriver, at man ikke kan stole på mennesker. Det får mig til at tænke på, om du har haft en dårlig oplevelse, hvor du har følt dig svigtet? Måske af en person, som du virkelig stolte på, og som derfor påvirker din tillid til andre nu? Det er ikke sikkert, men hvis det er, så kan jeg godt forstå, at det går dig på. Det er rigtig ubehageligt at føle sig svigtet, men svigt kan nogle gange give anledning til stor udvikling og forbedring. Man lærer noget om sig selv, og man lærer noget om, hvad man prioriterer hos andre. Det kan også give anledning til at se på, om der måske er tale om et menneske, som man egentlig ikke har lyst til at ses med? Et menneske, som ikke gør noget godt for, hvordan man har det, og som man måske ikke ønsker at bruge sin tid og energi på? Omgangskreds betyder meget for, om man har det godt eller skidt, og hvis du føler, at du ikke kan stole på dem omkring dig, så er det okay at sige det højt, sige fra eller sige farvel.

Du skriver også, at du ikke gider være sammen med din familie, fordi det altid er det samme. Og nogle gange så går man lidt død i familiens trumme-rum, som kan føles helt deja-vu-agtigt. Det er okay, men måske det kan være en mulighed for at introducere nogle ting, som du kan lide, og som kan bringe lidt nyt liv ind i måden, man er sammen som familie. Andre gange kan det også være rart at trække sig lidt. Familie er noget, vi alle har, men det er ikke altid, at man klikker lige godt med alle, og nogle gange har man brug for en pause. Det er helt okay i sådanne tilfælde at trække stikket og prioritere sig selv.

I forhold til det her med at arbejde hele livet, så ja. Hvis man stiller det op sådan, så er jeg enig i at det lyder dødssygt og trist. Men der er så mange veje, man kan gå, og der er så meget, man kan arbejde med. Jeg er helt sikker på, at alle kan finde noget, som gør, at arbejde ikke altid føles som arbejde. For arbejde vil til tider være hårdt, irriterende, kedeligt eller tørt, men det handler om at skabe sig et arbejdsliv, hvor fordelene opvejer for ulemperne. Hvor gode kollegaer, spændende udfordringer, gode muligheder, grundlæggende interesse, sjov stemning og fællesskab eller lignende gør, at man selv efter en lang dag går hjem med et smil på læben. Og sådan et job tror jeg helt sikkert også findes derude for dig, hvis du har mod på at prøve af, udforske og lede.

Og til sidst, så nævner du også vejret. Og ja, det er koldt, og ja det er vådt. Og sådan er det desværre i Danmark i nogle dele af året, men jeg tænker også, at vejret trods alt kan være en helt fantastisk god undskyldning for at blive indendøre, hygge med film, tæpper, dyner, snacks, computerspil eller hvad ellers hjertet begærer uden dårlig samvittighed. Og sådan nogle dage fortjener vi allesammen.

Når det så er sagt, så er det mange ting og mange tanker, du bærer på, og jeg kan virkelig godt forstå, at du, som du skriver, er så træt af alting lige nu. Jeg kan også godt forstå, at når man så har det, som du har det, så er der nærmest ikke noget, der er mere frustrerende end at høre folk sige "vær nu lige lidt mere positiv". Som du siger, så er positivitet ikke en knap, man bare kan trykke på, så alt bliver rosenrødt, og nogle gange så er man bare gennemført træt og frustreret. Nogle gange kan det være svært at forstå, hvordan det kan være, at andre synes, at livet er fedt. Nogle gange er det et øjeblik, man har det sådan i, og andre gange er det måske timer, dage eller længere. Jeg ved ikke, hvor længe du har haft det sådan her, men hvis du mærker, at det er noget, som påvirker dig meget, så kunne det måske være en idé at komme forbi vores chat og få en snak med en rådgiver, eller måske snakke med én anden, som vil lytte til dig? Det lyder i hvert fald til, at det er noget, som fylder rigtig meget hos dig, og måske det kunne skabe lidt pusterum at få lov at rase ud hos nogen?

Apropos at rase ud, så håber jeg, at det er okay, at jeg har forsøgt at finde noget positivt i noget af det, du beskriver. Det er ikke fordi, at man altid skal være positiv, for ja nogle gange har man bare behov for at være træt og vred. For det er frustrerende, at ting går i stykker for dig. Det er træls, når vækkeuret ringer tidligt og man skal op, og det er ubehageligt, hvis man bor i et område, hvor der sker ting, som man ikke bryder sig om. Jeg kan virkelig sagtens forstå, at de her ting går dig på, og jeg tror mange kan genkende det her med at føle sig så mega uheldig, at man ikke engang ved, om man skal grine eller græde af det. Når de her ting sker, så er det naturligt og okay at blive sur, vred, rasende eller ked af det for den sags skyld, men jeg tror også, at det er i sådan nogle situationer, at det er vigtigt at huske at give den irritation plads, så man kan komme på den anden side og finde "lyset" lidt igen. Det kan være gennem motion, musik, tårer, tale eller noget helt femte, at man får luft for sine tanker, og det er enormt forskelligt fra person til person. Der er ikke forkerte eller rigtige måder at gøre det på, for det handler om, hvad der fungerer for DIG. Jeg håber dog, at jeg har kunnet hjælpe dig lidt på vej, og at tingene snart lyser for dig.

God vind og varme tanker herfra.

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program