gravid?

brevkassespørgsmål

gravid?

brevkassespørgsmål af
den forvirrede
14 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

jeg har haft sex med min kæreste mange gange, og har hver gang fået min menstruation, når jeg skulle have den. denne gang har jeg ikke fået den endnu. den er forsinket, men kan ikke se hvorfor jeg skulle være blevet gravid? (min menstruation er ikke reglmæssig) sidst vi havde sex var for en uge siden. vi har brugt kondom hver gang og kondomet har aldrig sprunget eller der har heller ikke været hul på (vi har tjekket). er virkelig bange for jeg er blevet gravid. hver gang jeg har skulle have min menstruation har jeg fået det vildt dårligt både inden min menstruation og imens jeg har den. for 5 dage siden havde jeg mavekramper. og det har jeg aldrig prøevet. er det noget med garvidlitet? 

Svar: 

Hej!

Ud fra det du skriver, lyder det ikke umiddelbart til, at du er gravid. Men man kan godt blive i tvivl, specielt hvis menstruationen går mere over tid end den plejer.  Du skriver netop, at din menstruation ikke er regelmæssig. Der kan gå lang tid mellem, at kvinder får menstruation (der kan gå fra ca. 28-38 dage), og det kan godt gøre, at man bliver mere utilpas. Mavekramper kan også godt skyldes menstruation. Jo længere tid der går, jo mere kan det nogen gange genere. Dagene op til menstruation (kaldet PMS - post menstruation symptoms) kan man have det værre end under selve menstruationen. Hvis I har brugt kondom, er det ikke så sandsynligt, at du er gravid. Der er dog altid en lille risiko, så hvis din menstraution stadig udebliver eller det er noget, som du går og tænker på, så kan det være fint at tage en graviditetstest. De kan købes i de fleste supermarkeder.

Tanken om at du kunne være blevet gravid kan godt påvirke dig og kan komme til at fylde lidt for meget. Det kan faktisk godt stresse så meget, at menstrautionen udebliver. Du kan altid vælge at tage til din egen læge for at høre, hvad der kan skyldes, at din menstraution ikke kommer eller om du kunne være blevet gravid.

Da du kun er 14 år, kan den udeblevne menstraution også være en begyndelse til, at du får nogle kraftigere menstruationer. Hvis det fortsætter, er det en god grund til at gå til lægen og høre, hvad der kan gøres ved det. Det kunne for eksempel være, at du kan få nogle (p/mini)piller, som gør menstuationen mindre kraftig og nemmere at udholde. Husk at forklare lægen, hvordan du oplever det.

Generelt er det vigtigt at sørge for at spise en god kost, drikke meget vand, og så dyrke noget motion. Så får du kroppen i bevægelse, og det kan nogle gange gøre, at du få det bedre. Hvis du er ekstra træt, er det lige så vigtigt, at du får al den hvile og søvn du kan, så kommer du hurtigere igennem menstruationen og bliver fyldt med energi igen.

Venlig hilsen Sara

 

Lilians billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program