Gider han måske ikke?
Gider han måske ikke?
Ja, hej, det er fordi jeg ser min mor og hendes mand hver anden weekend, men min far ser jeg ikke. Jeg ved ikke, om han ikke gider at se mig, men min mor – altså min plejemor – siger, at han godt gider at se mig, men ikke har tid. Men han har meget tid, for jeg tror nemlig ikke, han har et job.
Amanda
Hej Amanda.
Ja, det er ikke nemt, når du ikke ser din far. Jeg tror heller ikke, at det er, fordi din far ikke har tid, at du ikke ser ham. Men der er helt sikkert en forklaring på, hvorfor I ikke ses.
Jeg synes, du skal prøve at snakke med din plejemor om det og spørge, om ikke hun vil hjælpe dig med, at du kan komme til at se din far. Hun kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, hvor du kan få hjælp til at se din far.
Den 1. januar 2011 bliver loven lavet om, og du får ret til at se din far ...
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil se din far, og med hjælp fra din plejemor og fra sagsbehandleren kan det jo være, at I sammen kan finde en løsning, som din far også vil og kan være med til.
Hvis du ikke får noget ud af det, må du skrive igen.
Med venlig hilsen
Sisse Bøgild