Gennemsigtig sæd

brevkassespørgsmål

Gennemsigtig sæd

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er en dreng på 15 og jeg onanere op til 5 gange om ugen. Jeg har lagt mærke til at det "sæd" der kommer ud når jeg onanere er helt gennemsigtigt. Er det normalt eller er det noget man burde spørge en læge om? Alt andet fungere, tror jeg, helt normalt.

Svar: 

Hej med dig

Du kan være helt rolig. Du er helt normal. Sæd/sperm kan både være lidt klar/gennemsigtig (som du oplever det), hvidlig og mælkeagtig og nogle gange endda gullig. Det hele er helt normalt, og mange drenge oplever at sæden er mere gennemsigtig, når de begynder at onanere eller hvis de onanerer/har udløsning ofte. Så hvis du f.eks. får udløsning flere gange på en dag, så vil sæden være tyndere og mere flydende de sidste gange.

Hvis du nu oplever at din sæd/sperm bliver rødlig eller lyserød, så er det vigtigt at du går til lægen, da det kan være et tegn på sygdom. Det samme gælder hvis det begynder at gøre ondt når du onanerer. 

Som sagt, så lyder det til at du er helt normal, og du får grønt lys herfra til at fortsætte. 

Venlig hilsen

Signe

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program